Gå videre til hovedindholdet

Så er indpakningen startet.

Det er ikke kun gaver, der skal pakkes ind på denne tid af året. De planter der er henvist til en placering ude i kulden i deres potter skal også pakkes lidt ind. Ikke strengt nødvendigt, men jeg har en tro på at det hjælper på overlevelsesraten - og i hvert fald kan jeg se, at de bliver kick-startet lidt i foråret på denne måde.

Først sættes en kant af gran - gerne nogle lange, buskede grene der kommer godt op i højden

Så fyldes "skålen" med blade - helst bøgeblade, for de tørrer bare ud uden at give sig til at rådne med det samme. Det er jo ikke meningen, at det skal blive til en smattet kage omkring planten, men derimod skal bladene ligge løst - ligesom dunene i en lækker dyne!

Så skal overfrakken på! Der draperes en fiberdug ud over hele herligeden, som dernæst snøres godt ind. Det sidste er vigtigt når man ved hvordan en storm og såmænd også bare den "almindelige" vestenvind kan flå alt fra hinanden. Så det gælder om, at der ikke er et lille hul eller hjørne som vinden kan lege med og få fat i. Tah-dah! Så er pakken færdig og klar til forår!

PS: De klarede stormen Gorm... ;-)

Kommentarer

  1. De er da blevet puttet eftertrykkeligt og klarede stormen, det var godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der bliver nusset om dem. Nu må vi se om det går lige så godt med næste runde storm!

      Slet
  2. Det ser godt ud Henrik, en super ide godt de klarede Gorm, der skulle jo komme en ny storm i dag.

    Henrik jeg har fået nyt blognavn og ny blogadresse :o) jeg håber at se dig på den nye blog (der egenligt bare er den gamle)
    December hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Jeg afventer stormen med spænding!
      Jo, jeg har spottet at du har skiftet navn og har sat dit nye navn på min blogroll - så er der da kastet en brødkrumme ud til dem der ikke kan finde dig!

      Slet
  3. Der er altid noget at gøre i haven, uanset årstid. Jeg har vist selv et par hængepartier (krukker) som burde have lidt omsorg. Så tak for indsparket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja haven holder aldrig helt fri! Men det lange efterår/milde vinter har dog giver os lidt ekstra tid. Måske er det også derfor det er så svært at få rigtigt gang i vintersyslerne?

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…