Gå videre til hovedindholdet

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke helt så elegant som forbillederne, men det er jo også svært at spille op til et bygningsværk som Fredensborg Slot og samtidigt undgå at blive en pastiche. Huset er tegnet af Søren D. Schmidt og bygget i 1995.
Det er ikke kun lidt "hyggetomater", der dyrkes her. Man producerer planter til udplantning i køkkenhaven og til prydhaven. Produktionen gør, at hoffet næsten er selvforsynende med grønsager, urter og blomster.
Væksthusene ligger på terrasser ned af skråningen mod syd. De mange rum med forskellig størrelse og soleksponering gør, at huset kan tilbyde forskelligt klima, passende til hver plantearts behov. Og som her er der også plads til at benytte huset til ophold.
Der hører vand til sådant et hus og fontænen og karret har fået en fin plads i rummet.
Den gule farve er behagelig for øjnene i et hus hvor lyset lukkes ind i så store mængder, og jeg synes faktisk også at væksterne - især de grønne - træder særligt smukt frem med denne baggrund i forhold til den hvide. Men da det er den nordvendte side kan jeg tænke mig, at farven også er valgt for at få så meget "sol-farve" og varme tilført det reflekterede lys.
Gulvets flisemønster i det ottekantede tårnrum er det samme som i Kuppelsalen på slottet. Det er den vi kender fra gallamiddagene (i TV forstås...jeg er endnu ikke blevet inviteret).
Væksthusenes gulv er forsynet med et smukt sildebensmønster i klinker.
Vandkunst af irret kobber.
Citrontræerne flyttes indendøre i deres kostbare Versailles-kasser om vinteren. Her midt på sommeren er der gang i mistbænkene.
Jo, der KAN vokse citroner i Danmark!
Et gardin kan filtrere lyset lidt. De store lysekroner må være smukke når mørket falder på.
Orangeriet set fra sydsiden og den forgyldte kugle som prikken over i'et.

Hvor: Fredensborg Slotshave, Fredensborg

Den offentlige del er åben for publikum hele året, mens Den Reserverede Have kun er åben juli måned. Her kan man også blive guidet rundt i køkkenhaven og Orangeriet.

Du kan læse mere om mit besøg i Fredensborg Slotshave her:
Om haven og parken.
Om potageren.

Kommentarer

  1. Hvor er det smukt! Jeg har nogle gange forsøgt at få et kig ind til orangeriet, når jeg har været i Fredensborg slotspark - desværre har jeg aldrig været der i juli. Men det ser bestemt ud til at være et besøg værd - synes det er skønt, at huset ikke kun bliver brugt til 'parade', men i høj grad også til produktion.

    SvarSlet
  2. Et orangeri der er en dronning og prins værdig, jeg kan egentlig godt lide den moderne stramme pen der er valgt til det nye orangeri, netop som du selv skriver, ellers ville det bare blive en pastiche. Her må man vist gerne være rigeligt jaloux.
    Henrik

    SvarSlet
  3. Der er skønt på Fredensborg, det er virkeligt en køretur værd. Jeg har været der nogle gange men kun i orangeriet en enkelt gang. Tak for nogle flotte fotos, det er præcis som jeg husker det.
    Hilsner fra Linda

    SvarSlet
  4. Tak for en interessant og smuk rundtur!

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …