Gå videre til hovedindholdet

Potageren ved Fredensborg Slot

Som lovet genbesøger vi nu Fredensborg Slotshave. Denne gang går jeg køkkenvejen og viser lidt fra mit besøg i juli måned i potageren - køkkenhaven. Det føles som et særligt privilegie at blive lukket gennem lågen ind til de sirligt holdte bede. Bede, med det ydmyge formål, at levere den grønne del af kosten til den kongelige familie...eller i hvert fald noget af kosten. Og ikke nok med det - der hentes også blomster og grønt til at fylde vaser og lignede på bordene på slottene...eller i hvert fald nogle af blomsterne.


Bedene er store, så man kan godt fornemme at haven ikke kun er til pynt - der skal produceres noget her! Hver bed er kvadratisk i form og er ikke nødvendigvis kun dedikeret til én kultur. Den æstetiske effekt er vægtet højt mht. til farve, mønstre og strukturer.
En muret væg adskiller potageren og parken. Opad denne vokser espalierede frugttrær - vist mest pærer?
En låger åbner ud mod fra parken. Herfra går en akse gennem potageren ned til orangeriet. Det meste er overdækket af buer med klatreroser.
I mellem rosenbuerne er der også klippede kanter af buskbom. Mellemrummet er på fiffig vis udfyldt af jordbær!
Planterne i skærehaven - primært stauder - støttes af dette fine arrangement af korte stolper med stålwire udspændt imellem dem. En enkelt ridderspore er dog sluppet ud af "indhegningen".
En virkelig flot kombination: Kål og valmuer! Og det gode er at de jo på fineste vis afløser hinanden som sommeren skrider frem.
Fin detalje på buskbomkanterne  - de langsgående sider markeres i forhold til de sidegående.

Bønner vokser dekorativt op ad en hassel-tippie.
Prinsgemalens høns... vistnok nogle af dem, der lægger grønne eller blå æg..
Drivbænkene i forgrunden er jeg ret misundelig over . De er fantastiske i al deres enkelthed - og smukt patinerede.
Det der gør en potager til en potager er jo bla., at det man dyrker ikke kun skal have en dekorativ værdi i sig selv, men også MÅDEN man sår og tilplanter på, kan gøres meget dekorativt med forskellige mønstre.

En hel skov af asparges. Men kongehuset ER altså også en stor husholdning, så der skal noget til. Asparges er faktisk en rigtig pyntelig plante i sig selv - jeg bruger den i buketter til grønt, og nogle år er der endda noget at bruge til juledekorationer - med røde bær og det hele!
Et langt kik langs rosenbuegangen, hvor man virkelig ser effekten af en stram indramning af plantebedene. I baggrunden aner man orangeriet.
Sådan ser en potent skærehave ud. Her ser man tydeligt de udspændte wirer mellem stolperne.

Du kan se første indlæg fra selve parken her: Fredensborg slotshave


Hvor:
Fredensborg Slotshave, Fredensborg


Den offentlige del er åben for publikum hele året, mens Den Reserverede Have kun er åben juli måned. Her kan man også blive guidet rundt i køkkenhaven og Orangeriet.
















Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…