Gå videre til hovedindholdet

Hos Dalby

Der er haver som er så kendte og gennemfotograferede, at man synes man kender hver en krog og hver en plante. Sådan en have har Claus Dalby. For et par ugers siden var jeg så heldig at få lov at komme indenfor i haven sammen med en række andre haveglade mennesker, og jeg må sige, at selv om jeg syntes jeg kendte haven så godt, så er det alligevel noget helt, helt andet at se den i virkeligheden!


Indtrykkene er stadig ved at bundfælde sig, for jeg forsøgte selvfølgelig at suge til mig med hver en pore i kroppen. Men det lader sig jo ikke gøre at tage alt ind på et par timer - mængden af detaljer er ganske enkelt for stor. Jeg har skudt så mange billeder som jeg kunne, for at støtte hukommelsen, men de er altså en sølle erstatning for det øjet og hjernen opfatter. Ja, kroppen i det hele taget.
Jeg var særligt interesseret i at få en fornemmelse for skala - dimensionerne på de enkelte haverum og se hvordan Dalby har brugt hække til at ramme disse rum ind. Selve haven er stor - det er de færreste der har sådan en villahave at boltre sig på. Men jeg var overrasket over, at de enkelte rum i haven faktisk var mindre end jeg havde forventet. Jeg vil påstå, at de fleste af dem ville kunne gøres efter på en helt almindelig husgrund (altså enkeltvis!). Hvis man vel at mærke skrotter græsset og i stedet fylder masser af planter i rummet i stedet. Som i MASSER af planter!
Noget der gør haven til noget ganske særlig hænger nu også sammen med de mange, mange detaljer i form af elementer i haven. Urner, krukker, havemøbler og alt det andet, der også udgør et haverum. Her har Dalby jo et særligt talent for styling - noget jeg selv aldrig bliver særlig ferm til.
Jeg forstår stadig ikke, at det er muligt at dyrke SÅ mange planter, nærmest oven i hinanden. I min egen have står tingene også ret tæt, men jeg har netop derfor også oplevet, at planterne mistrives og slet og ret går ud hvis konkurrencen om plads og lys bliver for stor. Så det forbliver et mysterium hvorfor det lader sig gøre i Dalbys have - men det gør det.
Jeg vender tilbage med mere fra Dalbys have i et andet indlæg - nu vil jeg nøjes med at svælge lidt i blomster og den overflod der kendetegner denne have.


Kommentarer

  1. Hej Henrik
    - måske du slet ikke lagde mærke til de mange kasser med småplanter, der står klar til at erstatte de planter som går ud i haven på grund af pladsmangel? - og at de færreste stauder fremstod i udvokset tilstand- som Claus selv har udtrykt det: "de får jo ikke lov"? Claus planter og planter og omplanter og flytter i ét væk (gartnerne). Det er det som hele haven drejer sig om; at forny, forbedre, forandre og fornemme.
    så prop du bare dobbelt så mange planter ind på dit lille sted, - men vær klar til at plante nyt :-)

    bedste sommerhilsener
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld
      Dalby er jo tryllekunstner, så jeg er klar over at det er lidt af et illusionsnummer han har gang i. Jeg er nu glad for at have fået en have der i nogenlunde balance, så jeg slipper for at skulle skifte spillere ud hele tiden. Det er helt rart bare at kunne nøjes med at luge lidt og så ellers "se på" med en drink i hånden ;)

      Fortsat god sommer!

      Slet
  2. Hej Henrik, meget vise ord fra Kjeld, som jeg også selv har konstateret. Når man maler igen og igen på det samme lærred, så forsvinder noget, og andet, noget nyt træder frem. CD har et format og måske også formåden, som ingen anden privat havemand i DK. Oh ja tak for det, det et sgu da overmåde cool og et spark til janteloven. Men det er nok et Utopia. Selv jeg der er tabt til det sydfranske, kunne godt have en længere affære med CD's have...men jeg holder nu fast i min elskede, gør du det samme. I Frankrig dyrker vi også have i klitten, en helt anden genre. Men med de rette plantet og lidt jordkontrol et blomstrende paradis. Vores lille som jeres ligeså "Coin paradis".
    Henrik, Hils Otto

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      På denne plet har jeg - og nok også du - knap så gode odds som Dalby. Hans have har jo et mikroklima der nærmest et det optimale du kan opnå i danmark. Men selv på denne lille forblæste plet kan der laves små lommer, der bestemt kan være et blomstrende paradis, hvis man indordner sig under forholdene. Så bla. inspirationen fra det franske kystlandskab i de billeder man kunne se af din sommerlæsning på din blog - her er der da tips at få!
      God sommer fortsat! Henrik

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…