Gå videre til hovedindholdet

En midlertidig have - Park Paseo

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo.


Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et fabelagtigt syn - specielt her i det blege sensommerlys.

Det er utroligt hvad sådan en geometrisk figur kan gøre: instinktivt slår folk sig ned på græsset på INDERSIDEN af ovalen - man søger naturligt ind i det trygge indre rum, mens man også helt naturligt slendrer afsted på promenaden - selvom man ligeså godt kunne gå i alle andre retninger - men man lader sig styre af det markerede gulv.



Materialerne er ikke så lødige... da det jo en midlertidig ting er det hele lavet af krydsfiner og den slags kunststof bigbags er lavet af. Og netop fordi det er midlertidigt er det som når kirsebærtræerne blomstrer - man må nyde det mens det er der! Og nu er festugen ovre og snart er det hele fjernet igen - men mange tak for oplevelsen mens det varede!


Kommentarer

  1. EJ jeg må skamme mig, skulle havde været forbi og se dette overdådige skue. Men man kunne håbe at folkene i vej og park samt deres chefer ville bemærke effekten på byen rum, og måske ville prøve at skabe noget bedre i resten af Århus. Fordi en by i blomst kan man ikke kalde vores Århus...ikke endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aarhus ligner vist de fleste andre byer på det punkt...desværre. Blomster er blevet en luksus de færreste kommuner tillader sig, fordi de selvfølgelig kræver mere pleje end en græsplæne - eller asfalt. Vil ved lejlighed vise hvad Lyngby-Taarbæk Kommune har gjort med plantekummer de seneste sæsoner, et eksempel man kunne lære af.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…