Gå videre til hovedindholdet

En midlertidig have - Park Paseo

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo.


Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et fabelagtigt syn - specielt her i det blege sensommerlys.

Det er utroligt hvad sådan en geometrisk figur kan gøre: instinktivt slår folk sig ned på græsset på INDERSIDEN af ovalen - man søger naturligt ind i det trygge indre rum, mens man også helt naturligt slendrer afsted på promenaden - selvom man ligeså godt kunne gå i alle andre retninger - men man lader sig styre af det markerede gulv.



Materialerne er ikke så lødige... da det jo en midlertidig ting er det hele lavet af krydsfiner og den slags kunststof bigbags er lavet af. Og netop fordi det er midlertidigt er det som når kirsebærtræerne blomstrer - man må nyde det mens det er der! Og nu er festugen ovre og snart er det hele fjernet igen - men mange tak for oplevelsen mens det varede!


Kommentarer

  1. EJ jeg må skamme mig, skulle havde været forbi og se dette overdådige skue. Men man kunne håbe at folkene i vej og park samt deres chefer ville bemærke effekten på byen rum, og måske ville prøve at skabe noget bedre i resten af Århus. Fordi en by i blomst kan man ikke kalde vores Århus...ikke endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aarhus ligner vist de fleste andre byer på det punkt...desværre. Blomster er blevet en luksus de færreste kommuner tillader sig, fordi de selvfølgelig kræver mere pleje end en græsplæne - eller asfalt. Vil ved lejlighed vise hvad Lyngby-Taarbæk Kommune har gjort med plantekummer de seneste sæsoner, et eksempel man kunne lære af.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …