Gå videre til hovedindholdet

Kvæder og kvædebrød

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der.

Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød.

Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag.


















Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven og kvædens store indhold af pektin. Har til stor forundring set de gule frugter forvandles til en dyb, rustrød masse ved kogning -endnu en særlig egenskab ved kvæden! Dog ikke de kvæder jeg nu dyrker på min lille espalierede æblekvæde - det er sorten Leskovacka, som i stedet får en ravgul farve. Men smagen er den samme!



Der er forskellige tilgange til det, men jeg lægger mig op ad Fru Plums metode:

Kvædebrød
Fjern skræl og kærnehus fra kvæden, skær i små stykker og kom dem i en gryde. Tilsæt vand til det akkurat dækker og sæt det så over varmen og lad det simre. Kvæderne er færdige når de er lidt glasagtige og til dette formål skal de også være så møre at de kan moses med en gaffel sammen med den indkogte vædske. Nu tilsætter du tilsvarende mængde sukker som du har mos og lader det simre lidt til sukkeret er smeltet og mosen har konsistens af grød. På dette stadie tilsætter jeg også lidt revet citronskal. Nu skal hælde massen op i en form beklædt med bagepapir. Du kan godt hælde det direkte op på papiret, men det er praktisk at kunne flytte på kvædebrødet - nu skal det nemlig tørre i nogle dage. Hvor længe afhænger af hvor fast du ønsker det.

Kvædebrød kan formentlig bruges i bagværk og desserter, men det er sammen med ost at det bruges i mit køkken. Det smager himmelsk! Du kan også skære det i tern og rulle dem i sukker - så er det en fin hjemmelavet konfekt.

Kvæde-æble-ingefærsirup
Kærnehuse og skræller kom i øvrigt i en anden gryde sammen med et par æbler, skiver af ingefær og lidt citron. Hele molevitten simrer til al smag er udvundet af frugterne. Si gennem et klæde. Nu koges lagen ind med sukker efter smag, et par peberkorn, en kardemommekapsel og skal af citron. Når du er tilfreds med smag og konsistens sier du krydderierne af og hælder siruppen på flaske...evt sammen med en skvæt Atamon. Velbekomme!

Kommentarer

  1. Tak for opskrifter! Vi har en meget stor pærekvæde, og jeg må med skam melde at vi udelukkende bruger frugterne til pynt. Det gør vi til gengæld også meget! Men en dag skal vi altså også prøve at lave noget spiseligt ud af nogle af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøv det! Med fare for at I bliver afhængige :-)

      Slet
  2. uhmmm, desværre har jeg ingen kvæder - jeg snyder mig til at snuppe et par frugter fra genboens pryd-kvæde - så jeg kan nyde duften.
    Vedr. mistbænken - så har jeg købt min i Planteriget i efteråret til 600 kr - kort tid efter (her i efteråret) så jeg tilsvarende mistbænke på udsalg i Bilka Næstved til 50 kr. .... var lige ved at købe et par stykker bare fordi de var så billige - hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Stjålet frugt smager bedst - det ved enhver!
      Skal holde et vågent øje med priserne på mistbænkene - men ved ikke om jeg kan vente helt til efteråret?

      Slet
  3. Jeg lavede kvædebrød for tre uger siden. Stort arbejde! Men der blev flere fade. Så stod det og tørrede. Efter ca fem dage var det hele grønt af mug. Øv øv og øv. Vi smed det ud.
    Nu skal jeg prøve igen. Er der andre måder at tørre det på? Mit stod i stuen. Hvad med ovn?
    Vh Vivi Gedde

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv, det var da kedeligt! Traditionelt tørrer det bare ved stuetemperatur - min svigermor husker hvordan det stod på en hylde i køkkenet indtil jul i "gale dage". Prøv måske med en mindre portion: mit bud er at du ikke har tilsat nok sukker - med 50-50 skulle holdbarheden jo være ligesom marmelade? Måske kunne du også koge den ekstra godt, så alle frugtdele er "sterile"?
      Har nydt min egen produktion her i weekenden - og det var fint og fast som det skulle være - så fat mod! God fornøjelse!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…