Opslag

Peberrod - fanget i potte!

Billede
Mange hader peberrod i haven - fordi den kan være umulig at komme af med igen. Det problem har vi vist under kontrol. Vi har nemlig plantet vores i en potte! Og den har klaret sommeren fint - har endda sat en lille babyplante, så jeg regner med at der må være en seriøs rod nede i jorden. Bliver spændende at se! Skulle kunne høstes fra august/september. Men man nænner det næsten ikke...

Purpur-solhat

Billede
Endnu en forglemmelse: Echinacea eller Purpur-solhat! Hvordan har jeg kunnet undgå at nævne den? I år står planterne mere samlet og det hjalp at få de store, flotte blomster samlet ét sted. Her i august/september er de på deres højeste.

Skabiose - en af havens stjerner!

Billede
Kan se jeg fuldstændigt har forsømt at omtale mine skabiose. Stor fejl! De har utrætteligt blomstret fra slutningen af maj til nu - og har efter blomstring stået med de fine frøstande. De ligner stjerner og er meget dekorative i sig selv. I år fik jeg placeret dem helt rigtigt. De er nogle ranglede fyre, så de må gerne stå midt i beddet og blot lade blomsterne stikke op. Så vælter de fint ind mellem de andre planter og dukker op hvor der er en lille plads i solen.  Scabiosa 'Clive Greaves' i juli måned. 

Buketter af septembers blomster

Billede
Der har været fejret fødselsdag i Ballum, og så skal der jo pyntes med lidt blomster. Haven er ved at gå i efterårsmode, så alt er ved at se lidt afpillet og trist ud. Men - der er stadig noget brugbart at hente! Lidt af hvert... Drejeblomst, Anisisop, Stolt Kavaler, Dahlia, Hortensia, Russisk Estragon, Sankthansurt...simpelthen bare lagt over kors, lag på lag.

Blåbær!

Billede
Weekendens høst af blåbær Mums! Så er der blåbær af egen avl! De har været lidt sene i år - især den plante der skulle have givet bær i juli. Men nu er de her - store og søde!

Kandiseret kvan

Kan huske jeg som barn købte kandiseret kvan og cocktailbær, som jeg spiste som slik... Vidste selvfølgelig ikke det var kvan, det blev solgt under navnet Angelica, med reference til det latinske navn, Angelica Archangelica. Sunyes det smagte vildt godt - men så det ikke i butikkerne siden. Nu har jeg så fundet en opskrift på hjemmekandiseret kvan, som jeg skal prøve næste år (hvis kvanen ellers overlever vinteren). Og iler med at få opskriften kopieret ind her: About This Recipe "An aromatic and graceful herb that I grow in my garden; Angelica is a member of the Parsley family, and is known mostly for it's candied stems for cake decorating, as well as the leaves for teas, tisanes, jams and desserts. It is known as 'Herb of the Angels' (hence the name) because it was believed to have ancient medicinal properties. This elegant tall plant has a long firm stem and bright green leaves. If you have the time to candy your own angelica, it is well worth the effort - th...

Dild - igen igen

Billede
Kan bare ikke få dild til at gro - har snart prøvet alt. Nu er det sidste chance i år...Enten har det været for fugtigt, jorden træt af tidligere dild (?) eller - ja hvad ved jeg? Prøver at så skidtet i en potte så jord, vanding og lys kan styres. Og har valgt en robust, kraftig sort: Elefant. Nu må vi se...