Opslag

Havens urter

Billede
Urtebedet i april Urtebedet i april - siveslangerne er næsten dækket om sommeren. Samme bed her i slutningen af maj Samme bed her i slutningen af maj - oreganoen er eksploderet! Hele urtebedet Den del af staudebedet der støder op til skuret er vores 'nyttehave'. Her vokser krydderurterne og lidt bønner/salatærter, hvidløg, etageløg og asparges. Aspargesene er sat i år (havde en enkelt sidste år, er nu suppleret med 10 planter). De skal helst ikke høstes af de første 2 år - så vi må vente på asparges til 2014... Hvidløgene er også først sat her i foråret, så dem forventer jeg ikke det store udbytte af i år. Vi har flere slags timian, især citrontimianen er god, bla. til snaps. Purløgene er sat i bundter og høstes ét bundt af gangen. På den måde undgår man de kedelige 'stubbe' ind i mellem. Vi har også flere slags mynte: Mentha Peperita, Mexikansk Mynte (nysået) og en anden stærk slags der ligner estragon og sender rodsud i alle retninger! Der er

Havens bær

Billede
Blåbær og brombær Haven består jo kun af en terrasse - så der 'høstes' ikke så meget her! Men vi har da fået en del bær sidste sommer fra vores blåbær buske, Julia, Augusta og Septa - alle af sorten Vaccinium Corymbosum, men med forskellig modningstid. Og det er genialt, alt alle bær ikke modner samtidigt, så man ikke skal stresse med at få dem plukket. De vokser samlet i en krukke - ligesom vores brombær. Vores gamle brombær var ret sølle sidste år... og klarede ikke vinteren. Nu har jeg en ny, en Mora Gigante, der har fået sit eget stativ at vokse op ad, så den kan flyttes til et beskyttet sted til vinter.

Æbleespaliet

Billede
I stedet for hæk har vi plantet en række æbletrær ud mod marken. De formes nu som espalietrær ved at beskære dem og binde dem op på rionet. Målet har været at få en grøn adskillelse som giver læ og hindrer indsyn om sommeren, men som samtidigt lader os se ud over markerne. Det skal også være en løsning der ikke lukker helt af for lyset, da vi jo gerne skal have noget kønt at kigge på på vores side af hegnet - og det kræver lys og luft. Projektet skrider fint frem med mange skud i år - og en masse blomster, så der kommer nok ligeså mange frugter som sidste år. Måske flere! I vinter stod træerne også smukt som silouetter ud mod marken, så det bliver flot året rundt når der er danner 'etager' nok og der er kommet sideskud på grenene. Sorterne er (fra skuret mod det gamle æbletræ: Rød Ananas (Malus Domestica), Rubinola Balkon, Rød Ananas, Rød Ananas, Rød Ananas, Guldborg Balkon, Æblekvæde (Leskovacka). I løbet af sommeren skal lodrette eller skud der er stejlere end 45 gra

Sankthansurt

Billede
 Sedum Herbstfreude i staudebedet i maj. Sankthansurt i begyndelsen af september 2011. Sommerfuglene er vilde med dem! De tørre blomsterklaser brugt i juledekoration. I staudebedet er der enkelte Sankthansurt, der sikrer er der er lidt farve ind i efteråret. Og at ikke alt er krævende mht vand og lys. De er meget robuste...så jeg forsøger mig med en Kinesisk Sankthansurt (Sedum Spectabile 'Star Dust') i krukker foran huset. Her er der skygge det meste af dagen og ikke altid en der husker at give vand... Kinesisk Sankthansurt

Æbletræet

Billede
Det gamle æbletræ efter beskæringen 26. februar 2012 - og igen her midt i maj hvor skuddene er på vej og der er blomster på. Flere blomster end de foregående år, så måske også et par æbler til efteråret? Det har været prisen for at få formet og få det skadede træ på fode igen, at det ikke har båret frugt. I år vil jeg prøve at holde vanrisene tilbage... måske det også kan hjælpe lidt? Træet er de sidste år blevet beskåret i februar/marts hvor der er tyndet ud i grene/skud, så en gren ikke deler sig i mere end max 3 forgreninger. Disse er skåret tilbage til ca 3 knopper. Paradisæbletræet holdes i buskform - med hård hånd! Vores Paradisæble (Malus Sargetii), Sargentæble, beskæres på nogenlunde samme måde. Her er målet dog en tæt busk, der kan tage 'suset' fra hushjørnet og den smalle indgang til haven, og dermed skåne de øvrige planter i gavlbedet.

Bjergskovranke

Billede
Den smukke bjergskovranke på gavlen blomstrer nu på sit højeste. Den er fra Lilly's tid, men har skiftet placering et par gange. Og har overlevet kabelgravning osv. Jeg tror det er en Clematis Montana 'Rubens'...men er ikke helt sikker?

Lavendler

Billede
Lavendlerne blev beskåret kraftigt sidst i marts...måske også FOR kraftigt... Men de er nu grønne og fine med friske blade/nåle, så mon ikke de bliver ligeså flotte som sidste år? I sensommeren samlede jeg små bitte frøplanter i gruset og samlede dem i stor potte. De der har overlevet vinteren så noget pistne ud, så jeg har fjernet baljen, som fungerede som vand reservior, og plantede dem påny. Nu gravet ned så kun topskudene stak op af jorden. (Den teknik har jeg haft stort held med ved fornyelse af de gamle planter). Nu må vi se hvad det bliver til sommeren over!

Allium

Billede
De første indlæg her vil nok have karakter af opdatering.... I efteråret satte jeg 20 Allium løg (Purple Sensation) ved gavlen og de er kommet flot! De passser perfekt til bedet og har klaret vinden fra øst fint. Glæder mig til at se dem alle i fuld blomst. Blomsterne i fuld flor
Så fik jeg mig taget sammen til at få oprettet en havedagbog... Det er efterhånden nødvendigt for at kunne støtte hukommelsen med hvad der er sket i haven og hvilke erfaringer jeg har gjort!