HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Julen er hyggelig! Sådan er det bare - men det skyldes jo også at vi gør os umage for at skabe en stemning omkring den med lys, dufte og farver. Nu er jeg jo en af dem der IKKE vægter selve helligdagene særligt højt, men vil meget hellere markere solhvervet og at vi nu er i den mørkeste tid. Et mørke vi kan fordrive lidt med netop at skrue op for lyset og varmen med levende lys, pynt og dejlig mad LANGT ind i februar og med start i oktober! Men nu til julen i år: Fik ikke lavet så mange dekorationer som jeg plejer og først meget sent. Men som altid er de primært baseret på de ting haven og skoven kan bidrage med - i år med meget fyr (nu da de små fine grene fra toppen af træerne pludselig var tilgængelige fra de faldne træer i stormene). Her først et lille "sofastykke" lavet af fyr, Hortensia, lærk, revling, kogler fra el, Skt. Hansurt og endelig lidt forgyldte hørkapsler og kugler.

...og ikke indendøre i lunt klima. Forsøger mig med en række sukkerærter i "urtehaven" hvor de kan få lov at kravle op ad RIO-hegnet. Har desuden drysset med rund hånd af dildfrø og kornblomster i bedet. Og hørfrø langs æbletræerne. Det er langt fa sikkert at der kommer noget ud af det - men det skal da prøves!

Vi har i sommer beundret de fantastiske planter, der har prydet forpladsen ved Aarhus Banegård. Nogle høje elegante gespenster med fine skærme af blå-lilla blomster i toppen. Hvad var det mon? Siden har vi set dem allevegne. Og det viser sig at det er Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, egentlig en staude, men i praksis 1-årig i Danmark. Og det med såning, forspiring og den slags bøvl havde vi jo egentlig afskrevet - derfor en staudehave. MEN... hvis nu det er måden at få dem ind i haven på...OG at det er muligt at så dem på voksestedet, så... Så det gør vi! Har nu været på nettet og købt en ordentlig røvfuld frø hos Frøbutikken . Og da jeg nu var igang og alligevel skal betale porto osv. så kunne man jo ligeså godt købe lidt andre frø, der også har være afskrevet før: (Have)purpursolhat, Echinacea purpurea, Dild og sidst men ikke mindst Hør, Linum usitatissimum, som vi har beundret så mange gange, når vi er kørt gennem det vestsjællandske landskab. (Faktisk har vi jo aller...