Gå videre til hovedindholdet

NOMA's nordiske landskabsbede

Når man er kåret til en af verden bedste restauranter får man mange gæster. Også gæster som ikke skal spise på stedet, men bare lige se hvordan der ser ud. Gennem vinduerne. Måske kan man få et glimt af folk, der sidder og spiser de der rå rejer og levende myrer og alt det andet mærkelige man har hørt om (ja, jeg har ikke haft fornøjelsen af at spise der selv - fik ikke prøvet det i tide inden stjernerne dryssede ned over stedet). Når man hedder NOMA løser man den udfordring på meget elegant vis: Man sætter ikke hegn op for at holde vindueskiggerne på afstand eller blænder ruderne. Nej, man laver da en have!


Med hjælp fra tegnestuen POLYFORM har de fået anlagt nogle bede foran det gamle pakhus der rummer restauranten. Det er selvfølgelig bede der repræsenterer den nordiske natur - eller i hvert fald en stilliseret udgave af den.

Her på kanten af Københavns Havn og som del af et offentligt rum, må man tage visse hensyn, og man har valgt planter, der kan tåle lidt af hvert, og som ikke kræver den store pasning.

(Som man kan se er der en forbipasserende, der liiiige skal se ind af vinduet).

Selvfølgelig giver bedene også gæsterne inde i restauranten noget kønt at kigge på, men mon ikke de er mere optaget af deres medspisende og det der kommer på tallerkenen end i at nyde udsigten?


Som en særlig gimmick (og i øvrigt meget effektivt i forhold til at skabe diskretionsafstand til vinduerne!) har NOMA opstillet 2 bistader som en del af "haven". Honningen skulle efter sigende blive brugt i køkkenet.

Man kan undre sig over at det er muligt for bierne at finde føde nok - bedene i sig selv er jo ikke nok i hvert fald. Men bierne kommer jo vidt omkring, så det er faktisk muligt - selv inde i store byer - at holde bier, for de finder parkerne, vejtræerne, altanerne, ukrudtet og alle de andre blomstrende planter, der trods alt lever i byen.

Det er en ret surrealistisk oplevelse at se de hundredevis af flittige bier, suse ud og ind og i øvrigt opføre sig som om de stod i en fynsk landsbyhave og ikke her midt på stenbroen!

Engelsk græs, græsser og forskellige trædebregner. Stumper af vulkanske sten. Grus. Det er hovedingredienserne i bedene, der er skåret ud af betonen i geometriske former.

Hvor:
Restaurant NOMA
Strandgade 93, 1401 København K

Rådgiver:
POLYFORM



Kommentarer

  1. Interessant, og smart gjort med bede for det værste kiggeri, sidder stadig og undre mig over bierne, men du siger jo det kan lade sig gøre, så det tror jeg på:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mht. bierne så jeg engang en udsendelse, hvor en gut havde bistader på et tag midt i London. Det fik han flere kg honning ud af, så det er åbenbart muligt!

      Slet
  2. Henrivende `hjernefotos´ Henrik, og en fortjent omtale af de herrer i Polyform, Jonas og Thomas, - selv om jeg godt ved at det ikke kun er dem, der sidder med blyanten.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om projektet!? - er klar over det er indstillet til fornemme priser, og jeg kan heller ikke helt lade være at trække på smilebåndet, fordi det minder mig så meget om 60er og 70´er-stenbedene i parcelhushaverne...de der miniputlandskaber med importerede sandsten, tufsten og lavasten og masser af sjældne sedumurter!?
    Hvis man photoshopper en fiskekutter eller to ind på betonfliserne foran Noma, - ja så har man pludselig noget der ligner både Færøerne og Island i miniformat.
    Og det har vel også sin berettigelse, selvom jeg ikke tror der har været humor med i panlægningen?

    tak for synet og for din seneste kommentar om monsteret på min blog. - den sidder lige i skabet!

    Kjeld

    SvarSlet
  3. Det er skønt med en grøn klat i betonlandskabet og den hjælper nok også NOMAS kunder til at finde døren. Det ser ud som om de har forstørret landskabet som af sig selv skyder frem imellem sprækkerne i betonen på havnen. Jeg er mest til den del der er grøn, får simpelthen lyst til at trække de spredte græstotter imellem lavastenene op, men de vokser muligvis til:-)
    Herligt med et par bistader midt i det hele.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Kvæder og kvædebrød

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der.

Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød.

Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag.


















Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven og kvædens store indhol…