Gå videre til hovedindholdet

NOMA's nordiske landskabsbede

Når man er kåret til en af verden bedste restauranter får man mange gæster. Også gæster som ikke skal spise på stedet, men bare lige se hvordan der ser ud. Gennem vinduerne. Måske kan man få et glimt af folk, der sidder og spiser de der rå rejer og levende myrer og alt det andet mærkelige man har hørt om (ja, jeg har ikke haft fornøjelsen af at spise der selv - fik ikke prøvet det i tide inden stjernerne dryssede ned over stedet). Når man hedder NOMA løser man den udfordring på meget elegant vis: Man sætter ikke hegn op for at holde vindueskiggerne på afstand eller blænder ruderne. Nej, man laver da en have!


Med hjælp fra tegnestuen POLYFORM har de fået anlagt nogle bede foran det gamle pakhus der rummer restauranten. Det er selvfølgelig bede der repræsenterer den nordiske natur - eller i hvert fald en stilliseret udgave af den.

Her på kanten af Københavns Havn og som del af et offentligt rum, må man tage visse hensyn, og man har valgt planter, der kan tåle lidt af hvert, og som ikke kræver den store pasning.

(Som man kan se er der en forbipasserende, der liiiige skal se ind af vinduet).

Selvfølgelig giver bedene også gæsterne inde i restauranten noget kønt at kigge på, men mon ikke de er mere optaget af deres medspisende og det der kommer på tallerkenen end i at nyde udsigten?


Som en særlig gimmick (og i øvrigt meget effektivt i forhold til at skabe diskretionsafstand til vinduerne!) har NOMA opstillet 2 bistader som en del af "haven". Honningen skulle efter sigende blive brugt i køkkenet.

Man kan undre sig over at det er muligt for bierne at finde føde nok - bedene i sig selv er jo ikke nok i hvert fald. Men bierne kommer jo vidt omkring, så det er faktisk muligt - selv inde i store byer - at holde bier, for de finder parkerne, vejtræerne, altanerne, ukrudtet og alle de andre blomstrende planter, der trods alt lever i byen.

Det er en ret surrealistisk oplevelse at se de hundredevis af flittige bier, suse ud og ind og i øvrigt opføre sig som om de stod i en fynsk landsbyhave og ikke her midt på stenbroen!

Engelsk græs, græsser og forskellige trædebregner. Stumper af vulkanske sten. Grus. Det er hovedingredienserne i bedene, der er skåret ud af betonen i geometriske former.

Hvor:
Restaurant NOMA
Strandgade 93, 1401 København K

Rådgiver:
POLYFORM



Kommentarer

  1. Interessant, og smart gjort med bede for det værste kiggeri, sidder stadig og undre mig over bierne, men du siger jo det kan lade sig gøre, så det tror jeg på:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mht. bierne så jeg engang en udsendelse, hvor en gut havde bistader på et tag midt i London. Det fik han flere kg honning ud af, så det er åbenbart muligt!

      Slet
  2. Henrivende `hjernefotos´ Henrik, og en fortjent omtale af de herrer i Polyform, Jonas og Thomas, - selv om jeg godt ved at det ikke kun er dem, der sidder med blyanten.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om projektet!? - er klar over det er indstillet til fornemme priser, og jeg kan heller ikke helt lade være at trække på smilebåndet, fordi det minder mig så meget om 60er og 70´er-stenbedene i parcelhushaverne...de der miniputlandskaber med importerede sandsten, tufsten og lavasten og masser af sjældne sedumurter!?
    Hvis man photoshopper en fiskekutter eller to ind på betonfliserne foran Noma, - ja så har man pludselig noget der ligner både Færøerne og Island i miniformat.
    Og det har vel også sin berettigelse, selvom jeg ikke tror der har været humor med i panlægningen?

    tak for synet og for din seneste kommentar om monsteret på min blog. - den sidder lige i skabet!

    Kjeld

    SvarSlet
  3. Det er skønt med en grøn klat i betonlandskabet og den hjælper nok også NOMAS kunder til at finde døren. Det ser ud som om de har forstørret landskabet som af sig selv skyder frem imellem sprækkerne i betonen på havnen. Jeg er mest til den del der er grøn, får simpelthen lyst til at trække de spredte græstotter imellem lavastenene op, men de vokser muligvis til:-)
    Herligt med et par bistader midt i det hele.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …