Gå videre til hovedindholdet

Jardins del Laberint d'Horta - del 2

Havestile har det med at krydse både tid og landegrænser. Nu viser jeg mere af den landskabelige del af Jardins del Laberint d'Horta, og som du vil se er det utroligt hvordan næsten alle de klassiske elementer i den romantiske, landskabelige havestil kan findes på dette ene sted. Tag med på 2. runde!


Vi begynder hvor vi sluttede første del, ved det store bassin. Ud for dette finder du det første af en række sceniske elementer, tablauer om man vil. Denne "grotte" markerer overgangen mellem den nyklassistiske have og den romantiske, landskabelige del. Herfra zig-zagger et stiforløb ned af terrænnet indtil man står ved hovedhuset igen.
På vores vej ned ad stien er det første vi møder et "vandfald" hvor klippestykker er arrangeret så vandet kan plaske - dryppe - strømme så meget som muligt.
På det første stykke af stien er der sikret rigeligt med siddepladser, hvor man kan sidde i skyggen og se sollyset flimre mellem trækronerne og ramme busketet og store partier med skærmliljer, vedbend og andre "grønne" skyggetålende planter.
Bedene er indrammet af buskbom og med stier, der lægger sig på tværs i en fast rytme langs stiforløbet.
På den anden side af bedene er der en sti med et mere naturligt forløb og langs den dukker endnu et element op: en "bæk" der strømmer forbi, kantet af bregner og planter der hører skovbunden til.
Vi passerer et underligt hus, bygget ind i skrænten. Her bor der en landarbejder. Eller...det er i hvert fald den illusion, man har ønsket at skabe. For der har naturligvis aldrig boet nogen her - det er en attrap ligesom alle de andre follies. (Egentlig er det lidt perverst, at man betragtede en fattig arbejderbolig som et romantisk indslag...især når man tænker på hvordan de RIGTIGE landarbejdere har haft det på det tidspunkt!).
Så fortsætter vi ad stien, der ændrer en smule karakter og pludselig er en romersk, ceremoniel begravelsesvej, komplet med gravsten og det hele. Falske naturligvis, for det hele er jo en iscenesættelse, en kulisse.
Nu kan man vælge at følge en del af stien ned i et forsænket området. Et kringlet forløb, så det først til sidst afsløres at man står foran eneboerens hytte. Den slags var ret typiske for den romantiske have - i denne have har man efter sigende haft en figur siddende for at gøre illusionen komplet - og en smule uhyggelig.
Så er vi ved at være ved vejs ende og træder ud af den romantiske have og ind i det der tidligere var et "asiatisk" anlæg. Nu er det eneste eksotiske en lotusdam.
Et af de oprindelige dele er den kinesiske port - "kineserier" var stadig højeste mode i de første år af havens levetid.
Vi kaster et blik op mod hovedhuset mens vi forlader haven - eller den park og picnicområde den bliver brugt til nu. Huset er underligt beskedent i forhold til haven og designet i en mærkelig blanding af landlig spansk og arabisk/maurisk stil. Huset ser MEGET forfaldendt ud - det er tydeligt at kræfterne til bevaring bruges på haven. Og her trænger der efterhånden også til en kærlig hånd hist og her.

Men bestemt et besøg værd, især fordi anlægget er opbygget af så arketypiske elementer. Håber du nød turen!

Hvad:
Jardins del Laberint d'Horta

Hvor:
Passeig dels Castanyers, 1, 08035 Barcelona, Spanien

Du kan se 1. del ved at klikke her.

Kommentarer

  1. Kære Henrik. Tak for den sidste del af den guidet tur igennem denne park. Lidt sjovt at det bliver brugt de forskellige stilarter i parken, måske fordi grundlæggeren ønskede at vise at han var en verdensmand på mange områder. Det må have et signalværdig i forhold til andre at man kan indrette dele af en have f.eks. japansk inspireret, for import af planter mm derfra må virkelig haft kostet kasse. I det hele taget må det have det kostet mange penge at lave et anlæg af den art. Der er været brugt meget billig arbejdskraft, men sådan jeg kan forstå er anlægget meget stort så der må have været megen ressourcer i den.
    Men rigtig spændende og endnu engang tak
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten, havens forskellige stilarter er jo nok også udtryk for at haven er gammel og er blevet udviklet/udvidet/afviklet gennem generationer. Moden skifter jo lidt og nye ideer kommer til - heldigvis! :)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

NYT GRILLKØKKEN

Hvis ikke man skulle grille en masse i netop denne sommer, så ved jeg snart ikke hvornår det skulle være. Når man (som jeg) ikke har en overdækket terrasse eller et andet sted, egnet til at stå i ly for regnen, så er det bare dejligt at det for engang skyld har været en tør sommer. Ok, måske liiiige FOR tør, men med en gasgrill kan det da vendes til i hvert fald en god ting: grillmad!
Jeg har nu fået en grillplads. Ikke et udekøkken, for det kræver efter min mening adgang til rindende vand, og det har jeg ikke lige ved hånden. Men en grill har jeg, og nu også et godt bord at sætte fra på, som også kan tåle varme ting.

Som om det ikke var nok er der nu også installeret en induktionskogeplade, som kan hives frem af en lem i bordet, hvis man skal have kogt nogle kartofler. Eller krabbeklør. Eller porchere østers. Som man nu gør en sommeraften! Med godt med rosé i glasset og hyggeligt selskab.

Der er jo ikke meget plads i haven, men vi har længe savnet en god arbejdsplads ved grillen, og…

VIGTIGT HAVEUDSTYR - SOLVOGNEN

Det er vigtigt med det rette grej, hvis man vil have den fulde fornøjelse af den tid man lægger i haven. Spaden skal være skarp og med et godt greb. Beskærersaksen ligge godt i hånden. Og liggestolen god for øjet og egnet til location for indtagelse af kølige drinks!
Sådan en liggestol (eller solvogn er det rettere) har jeg nu. Efter et laaaaaangt tilløb har jeg fået indkøbt et af havens vigtigste møbler. Den forgænger var en hvid plasticsag, som havde gjort det godt og som udmærkede sig ved at kunne klappes sammen og stuves af vejen om vinteren. Eller bare når sommeren var mere normal dansk, med sjaskende regnvejr i ugevis. Den valgte nye model kan ikke klappes sammen, så jeg forudser at den kan regne med at skulle stå ude året rundt.
Det er nu lidt med vilje, for jeg ser for mig at den kan få en ekstra funktion som "udstillingsbænk" i foråret til krukker med tulipaner, og måske også til noget pynteligt i efterårs og -vintermånederne. Grene med lys måske? Lanterner? Who kno…

På HAVEFOLKET: EN SMUK LINDEALLÈ

Snart et stykke tid siden denne artikel var på - men den handler om et ganske særligt sted, så jeg vil lige linke til den herfra! "En kedelig stribe asfalt kan forvandles til et stykke vej, som man vil nyde at slentre langs, som får omgivelserne til at rette ind, og som endda er et jagtslot værdig. Vi skal besøge en allé og se, hvad sådan en række træer kan gøre for os - og for asfalten."

Læs artiklen her