Jardins del Laberint d'Horta - del 2

Havestile har det med at krydse både tid og landegrænser. Nu viser jeg mere af den landskabelige del af Jardins del Laberint d'Horta, og som du vil se er det utroligt hvordan næsten alle de klassiske elementer i den romantiske, landskabelige havestil kan findes på dette ene sted. Tag med på 2. runde!

Vi begynder hvor vi sluttede første del, ved det store bassin. Ud for dette finder du det første af en række sceniske elementer, tablauer om man vil. Denne "grotte" markerer overgangen mellem den nyklassistiske have og den romantiske, landskabelige del. Herfra zig-zagger et stiforløb ned af terrænnet indtil man står ved hovedhuset igen.

På vores vej ned ad stien er det første vi møder et "vandfald" hvor klippestykker er arrangeret så vandet kan plaske - dryppe - strømme så meget som muligt.

På det første stykke af stien er der sikret rigeligt med siddepladser, hvor man kan sidde i skyggen og se sollyset flimre mellem trækronerne og ramme busketet og store partier med skærmliljer, vedbend og andre "grønne" skyggetålende planter.

Bedene er indrammet af buskbom og med stier, der lægger sig på tværs i en fast rytme langs stiforløbet.

På den anden side af bedene er der en sti med et mere naturligt forløb og langs den dukker endnu et element op: en "bæk" der strømmer forbi, kantet af bregner og planter der hører skovbunden til.

Vi passerer et underligt hus, bygget ind i skrænten. Her bor der en landarbejder. Eller...det er i hvert fald den illusion, man har ønsket at skabe. For der har naturligvis aldrig boet nogen her - det er en attrap ligesom alle de andre follies. (Egentlig er det lidt perverst, at man betragtede en fattig arbejderbolig som et romantisk indslag...især når man tænker på hvordan de RIGTIGE landarbejdere har haft det på det tidspunkt!).

Så fortsætter vi ad stien, der ændrer en smule karakter og pludselig er en romersk, ceremoniel begravelsesvej, komplet med gravsten og det hele. Falske naturligvis, for det hele er jo en iscenesættelse, en kulisse.

Nu kan man vælge at følge en del af stien ned i et forsænket området. Et kringlet forløb, så det først til sidst afsløres at man står foran eneboerens hytte. Den slags var ret typiske for den romantiske have - i denne have har man efter sigende haft en figur siddende for at gøre illusionen komplet - og en smule uhyggelig.

Så er vi ved at være ved vejs ende og træder ud af den romantiske have og ind i det der tidligere var et "asiatisk" anlæg. Nu er det eneste eksotiske en lotusdam.

Et af de oprindelige dele er den kinesiske port - "kineserier" var stadig højeste mode i de første år af havens levetid.

Vi kaster et blik op mod hovedhuset mens vi forlader haven - eller den park og picnicområde den bliver brugt til nu. Huset er underligt beskedent i forhold til haven og designet i en mærkelig blanding af landlig spansk og arabisk/maurisk stil. Huset ser MEGET forfaldendt ud - det er tydeligt at kræfterne til bevaring bruges på haven. Og her trænger der efterhånden også til en kærlig hånd hist og her.

Men bestemt et besøg værd, især fordi anlægget er opbygget af så arketypiske elementer. Håber du nød turen!

Hvad:
Jardins del Laberint d'Horta

Hvor:
Passeig dels Castanyers, 1, 08035 Barcelona, Spanien

Du kan se 1. del ved at klikke her.