Gå videre til hovedindholdet

Pileflet i Birkelev

Pil er noget af det jeg forbinder med forår. Dels er det noget af det første til at grønnes og dels er der så mange sammenhænge hvor pil indgår på denne årstid - Påskeharens kurv med æg, for eksempel...

Der er nogen der tager det med pil mere alvorligt end andre - og så er der dem, der leger med det! Hos Birkelev Naturkunst v./ Jane Enemark og Jan Jakobsen er det legen med pilen som materiale der er i centrum - og der har jeg netop været på besøg i denne påske.

Pil kan jo både bruges til små pussenussede flette-ting og kæmpe installationer af dimensioner som huse. Jane gør det i begge dele, så her i påsken er der åben pilehave hvor man både kan købe de før omtalte fletteting og se det igangværende arbejde med årets påskeprojekter. På dagen var det "Den Sorte Gryde" (en kæmpe flettet kurv, som skulle beklædes med beton), et stk. Bestøvlet Kat, en kæmpeedderkop og ikke mindst en 5-6 meter høj pergola/buegang.


Nu havde Jane en række hjælpere til at føre projekterne ud i livet denne dag, så hun selv mest instruerede og dirigerede slagets gang. Her er det en søjle til pergolaen, der er klar til montage.
Den Bestøvlede Kat blev faktisk ikke lavet i pil, men i bambus - godt det samme, et stort flettearbejde skulle der alligevel til!
I haven knejser tidligere års pergola-konstruktioner og her kan man se hvordan pilen lever videre og skal tøjles i årene der følger.
Dette års projekt var skitseret i en model...resultatet bliver nok ikke HELT magen til, men jeg er sikker på det lettede kommunikationen med hjælperne, at der var sådant et forlæg.




En af præmisserne for naturkunst er jo at forfaldet kan være en del af værket - noget som er svært at affinde sig med når man er en kontrolfreak som mig...men det er naturligvis en del af havens charme at ikke alt er stramt og nyt - slet ikke her i den spæde start på året!

Hvor:
Birkelev Naturkunst, 
Birkelev 7, 6780 Skærbæk, 

Web:
http://www.birkelevnaturkunst.dk

Hvem:
Jane Enemark og Jan Jakobsen


Kommentarer

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…