Opslag

Viser opslag fra juli, 2014

Strandmalurt i bægeret

Billede
Det er sommer og alt må godt være lidt enkelt og nemt - også når det gælder mad og drikke. Samtidigt er det jo skønt når man kan bruge de ting som naturen stiller til rådighed netop nu, hvor sommersæsonen nok er ved at toppe. Det gælder feks. snaps af Strandmalurt som i øjeblikket står og lyser i strandengene med sine stålgrå blade og kviste nogle hundrede meter fra vores have. En underlig voksagtig plante der ikke gør meget væsen af sig, men som er ret effektfuld i snaps. Og her behøver vi ikke lade den trække i måneder inden vi kan nyde resultatet - nej, vi taler blot timer, du! Du behøver blot en enkelt kvist til en ½ flaske Brøndum Klar (det er som altid det jeg bruger til snaps). Lad det trække. Nu kan du så regulere smagen alt efter hvor længe de lader den stå. Efter 12 timer er den drikkeklar, men efter 24 timer er den mere blød og afrundet i smagen med flere nuancer. Herefter vinder den til gengæld ikke ved at trække yderligere - efter min smag. Farven er let grøn...

Ingen vampyrer i min have!

Billede
Nej, for jeg er jo hvidløgsavler. Godt nok ikke den mest effektive af slagsen, men rigeligt til denne husholdning. Egentlig er det nok ca 14 dage for tidligt at høste, men jeg panikkede lidt da jeg opdagede, at de grønne toppe havde lagt sig ned. Modsat almindelige løg skal de jo netop ikke gøre dette inden de er klar til at blive hevet op (har jeg læst - ved ikke om det er en skrøne). Så jeg forsøgte mig med et enkelt løg: stort og flot! Fint, tænkte jeg - alt er nok lidt tidligt på den i år. Så op med de næste: knap så imponerende. Ok, op med et mere for at se om størrelsen var rigtig: Flot løg! Så igang igen...med lidt skuffende resultat. De sidste valgte jeg at tage op da jeg simpelthen var bange for ikke at kunne finde dem igen med de visnede stængler... Så jeg vinder nok ikke nogen konkurrencer i hvidløgsdyrkning - det har jeg så heller ikke ambitioner om! Har så også hørt at man med fordel kan se på de løg man sætter, fordi der selvfølgelig er nogle arvelige egenskaber ma...

Om at være separeret fra sin have...

Billede
Ofte læser jeg på forskellige blogs om hvordan folk, som dagens første gerning her i sommertiden, trisser ud i haven med morgenkaffen i hånden og søvnen i øjnene, for at få de første stråler fra morgensolen og stille se haven vågne. Oh, grusomme verden! Den slags er kun mig forundt enkelte dage om ugen - og så forudsætter det endda at vejret arter sig netop der! For jeg har en fritidshave. Jeg er separeret fra haven af et job som kræver min tilstedeværelse andet steds de fleste af ugens dage, og det betyder at jeg gang på gang må tage hjerteskærende afsked med alt det skønne og grønne og lade det være "alene hjemme". Det gør selvfølgelig særligt ondt når det hele er ved at nå et klimaks i blomstring og det er NU det skal nydes. Her er et par ting du kan overveje hvis du også har en have, der ofte må klare sig et par uger på egen hånd: Vand. Jeg har forsigtigt eksperimenteret med potter, og har efterhånden lært at det KAN lade sig gøre, hvis jeg vælger store potter...