HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

I år vil jeg igen forsøge mig med lidt frøsåning. Det er ikke uden udfordringer når man de fleste af ugens dage bor i en lejlighed på 3.sal... men bestemt ikke umuligt. Sidste år lærte jeg at LYS skal der til. Ikke kun for at få frøene til at spire, men også for at undgå alt for ranglede planter. Så nu har jeg investeret i en lysanordning fra Nelson, som kan supplere dagslyset lidt - ikke kønt, men bliver bestemt spændende at følge de små planters udvikling. Jeg lærte også, at jeg skal være mere modig når det gælder at prikle de små frøplanter om. De må ikke blive for store inden den øvelse gennemføres. Nu er der også bestilt frø - selvfølgelig alt for mange slags og alt for store mængder. Men det er bare for nemt og fristende når man handler på nettet. Og hvis det lykkes med at få planter ud af det har man jo også sparet en masse penge. (Det er i hvert fald det den lokkende stemme siger når der trykkes på "køb" knappen). Fortsat god lørdag - men ho...

Det plejer at være en fast begivenhed i slutningen af november/først i december: at få filtreret årets høst af valnøddesnaps. Men som så meget andet i denne vinter skete det ikke lige på det sædvanlige tidspunkt... men nu er det gjort! Valnødderne fik følgeskab af blåbærsnapsen - et eksperiment med tørkeskadede blåbær fra haven. Læs mere om den sag her . Når man håndterer valnødderne er det en god ide at lade projektet foregå i vasken, for de farver..MEGET. Det er garvesyren der simpelthen gør væsken næsten umulig at få af hænder og tøj. I sin nuværende tilstand ligner de kvarte valnødder noget fra en gyserfilm, og havde der været børn tilstede ville jeg straks have bildt dem ind at det var flækkede musehjerner - det ligner det nemlig. Nødderne har soppet rundt i klar Brøndum i 3-4 måneder og i den tid har valnødderne forvandlet akvavitten til en sort, olieagtig - men velduftende - essens. Den kan nu fortydes op til 8-10 gange (afhængig af hvor stærk du kan lide din kryddersnaps...

Gråt og koldt og klamt. Så nu har jeg taget hul på vinterlæsningen og er startet med Tom og Sue Stuart-Smiths ”The Barn Garden”.  Som glad haveamatør er der en særlig fornøjelse i at se hvordan en af Englands helt store havearkitekter har grebet havedyrkningen an, når han er på hjemmebane i privaten. Bogen er nemlig en beskrivelse af Toms barndomshjem, som han nu har overtaget fra hans forældre. På den måde bliver det også historien om hvordan han er blevet præget i sin barn– og ungdom og hvordan havekunsten på det tidspunkt fik overtaget hans liv. Haven er i udgangspunktet anlagt af hans forældre, men som tiden går og han selv bruger haven som eksperimentarium, bliver haven udvidet mere og mere – ja, faktisk bliver det omkringliggende landskab også bearbejdet til en slags udvidelse af haven med bl.a. en ”prærie” og en ”eng”.  Så er det jo heldigt at haven er anlagt på en gård med rigeligt med areal tilknyttet – og bogen beskriver også denne forvandling fr...

Godt nytår til alle! Og lad mig lige benytte anledningen til at sige tak til alle de flinke mennesker derude i blog-land, som har kommenteret mine indlæg igennem året. Det er skægt at blogge - men endnu sjovere når man får hyggelige og/eller lærerige kommentarer! Årets første indlæg markerer meget fint overgangen mellem det gamle og det nye år. Vi havde nemlig igen i år den fineste lysekrone over julebordet - og senere nytårsbordet - leveret af vores gamle æbletræ. Træet gennemgår i disse år en "foryngelseskur" , hvor det år for år får fjernet sine kræftknuder, åbne sår og i det hele taget glattet rynkerne lidt. Nu er vi så langt i processen at det fremstår som et frodigt og livkraftigt træ, som under forløbet har måttet smide adskillige grene. De flotteste har vi gemt til bla. dette formål: Grenlysekronen! Udspændt i snore fra loftet har den hængt i julen over bordet med gyldne lysholdere som blingbling. Ikke til lys (svært at få dem til at sidde lige synes jeg) men t...