HENRIK MIKAELSEN - HAVEHJERNEN

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Hvis ikke man skulle grille en masse i netop denne sommer, så ved jeg snart ikke hvornår det skulle være. Når man (som jeg) ikke har en overdækket terrasse eller et andet sted, egnet til at stå i ly for regnen, så er det bare dejligt at det for engang skyld har været en tør sommer. Ok, måske liiiige FOR tør, men med en gasgrill kan det da vendes til i hvert fald en god ting: grillmad!
Jeg har nu fået en grillplads. Ikke et udekøkken, for det kræver efter min mening adgang til rindende vand, og det har jeg ikke lige ved hånden. Men en grill har jeg, og nu også et godt bord at sætte fra på, som også kan tåle varme ting.

Som om det ikke var nok er der nu også installeret en induktionskogeplade, som kan hives frem af en lem i bordet, hvis man skal have kogt nogle kartofler. Eller krabbeklør. Eller porchere østers. Som man nu gør en sommeraften! Med godt med rosé i glasset og hyggeligt selskab.

Der er jo ikke meget plads i haven, men vi har længe savnet en god arbejdsplads ved grillen, og…

Det er vigtigt med det rette grej, hvis man vil have den fulde fornøjelse af den tid man lægger i haven. Spaden skal være skarp og med et godt greb. Beskærersaksen ligge godt i hånden. Og liggestolen god for øjet og egnet til location for indtagelse af kølige drinks!
Sådan en liggestol (eller solvogn er det rettere) har jeg nu. Efter et laaaaaangt tilløb har jeg fået indkøbt et af havens vigtigste møbler. Den forgænger var en hvid plasticsag, som havde gjort det godt og som udmærkede sig ved at kunne klappes sammen og stuves af vejen om vinteren. Eller bare når sommeren var mere normal dansk, med sjaskende regnvejr i ugevis. Den valgte nye model kan ikke klappes sammen, så jeg forudser at den kan regne med at skulle stå ude året rundt.
Det er nu lidt med vilje, for jeg ser for mig at den kan få en ekstra funktion som "udstillingsbænk" i foråret til krukker med tulipaner, og måske også til noget pynteligt i efterårs og -vintermånederne. Grene med lys måske? Lanterner? Who kno…

Nu har jeg endelig fået leget med noget betonstøbning. Det er godt nok længe siden sidst - vi taler helt tilbage i studietiden. Men det er endt med et lille, overskueligt projekt: En fod til et lys! Nærmere bestemt til det fine lys fra LIVING BY HEART.

Og hvorfor så det? Jo, med til lyset fulgte et låg, lavet af en dåse ligesom selve lyset. Det er vældigt praktisk med sådan et, for lyset kan være svært at blæse ud når først der er kommet godt gang i det, og så kan låget kvæle flammen. Desuden er det en klar fordel, at det ikke bliver fuld af vand når det regner (jo, det gør det altså stadig engang imellem i Danmark...). Der kommer heller ikke insekter og andet snask ned i stearinen, når den er flydende.

Men sådan et lille låg af tyndt metal kan jo på ingen måde blive liggende her på vestkysten. Ikke uden at få en sten ovenpå som vægt, og det ser bare ikke smart ud. Det ved jeg så heller ikke om min løsning gør, men det ligger i hvert fald solidt på plads!

Nu står lyset i foden og det…