Gå videre til hovedindholdet

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!



Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet og himlen, men de bliver først rigtigt interessante når vinden (og den er der jo en del af på vestkysten) bliver fanget i slidser i rørene, så de pludselig fungerer som "fløjter". Hvor enkelt og hvor effektfuldt - både stedet og skalaen bliver understeget.

Et andet værk, Birds, af Alice & David Bertizzolo, leger med måden vores hjerner opfatter ting og placerer dem i en logisk sammenhæng. På afstand ser det ud som om store flokke af havfugle har slået sig ned i klitterne. Vi tænker: hvide former med krop og hals + hav + stort antal + strand + samlet formation = havfugle! Men når man kommer tættere på ser man, at det er noget ganske andet: Hundredevis af de vandkander fra IKEA, som mange af os har stående derhjemme! Sjovt og faktisk ret flot.

Stichting landscapstheater en meer har lavet en kæmpe installation på stranden, Dancing with Nature, hvor grå bolde (de der kommer i fitnesscentre vil kende dem...jeg kender dem kun fra billeder...) er fanget i kugleformede bure, næsten som kæmpe rangler. Globerne fanges af vinden eller trilles/skubbes af tilskuerne, og danner foranderlige formationer og spor i sandet, der igen viskes ud af vinden.

Og der er meget mere - og du kan se det hele ganske gratis frem til den 2. oktober!


WEB: WADDEN-TIDE





















Kommentarer

  1. Faktisk meget flot.... jeg var på Louisiana i sidste uge..... jeg ville da meget hellere ha været til Blåvand, kan jeg se

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, Louisiana er ellers et fedt sted! Specielt om sommeren - bygningerne ligger bare så smukt føjet ind i landkabet! Men Blåvand var altså også godt - måske du kan nå det inden "lukketid" d. 2. oktober?

      Slet
  2. Virkelig flot og i samspil med den storslåede natur - er specielt vild med vandkandefuglene. Blåvand er min barndoms strand og området ved fyret noget ganske særligt for mig. Skal snart på de kanter igen, og et besøg må simpelthen presses ind. Tak for et inspirerende indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vandkande-fuglene var helt klart også en af mine favoritter! Også fordi der er lidt humor med i billedet. :-)
      Blåvand er et "nyt" område for mig, som jeg skal have dyrket noget mere. Var også forbi den nyåbnede del af Skallingen - har du været der? Helt fantastisk!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…