Gå videre til hovedindholdet

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!



Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet og himlen, men de bliver først rigtigt interessante når vinden (og den er der jo en del af på vestkysten) bliver fanget i slidser i rørene, så de pludselig fungerer som "fløjter". Hvor enkelt og hvor effektfuldt - både stedet og skalaen bliver understeget.

Et andet værk, Birds, af Alice & David Bertizzolo, leger med måden vores hjerner opfatter ting og placerer dem i en logisk sammenhæng. På afstand ser det ud som om store flokke af havfugle har slået sig ned i klitterne. Vi tænker: hvide former med krop og hals + hav + stort antal + strand + samlet formation = havfugle! Men når man kommer tættere på ser man, at det er noget ganske andet: Hundredevis af de vandkander fra IKEA, som mange af os har stående derhjemme! Sjovt og faktisk ret flot.

Stichting landscapstheater en meer har lavet en kæmpe installation på stranden, Dancing with Nature, hvor grå bolde (de der kommer i fitnesscentre vil kende dem...jeg kender dem kun fra billeder...) er fanget i kugleformede bure, næsten som kæmpe rangler. Globerne fanges af vinden eller trilles/skubbes af tilskuerne, og danner foranderlige formationer og spor i sandet, der igen viskes ud af vinden.

Og der er meget mere - og du kan se det hele ganske gratis frem til den 2. oktober!


WEB: WADDEN-TIDE





















Kommentarer

  1. Faktisk meget flot.... jeg var på Louisiana i sidste uge..... jeg ville da meget hellere ha været til Blåvand, kan jeg se

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, Louisiana er ellers et fedt sted! Specielt om sommeren - bygningerne ligger bare så smukt føjet ind i landkabet! Men Blåvand var altså også godt - måske du kan nå det inden "lukketid" d. 2. oktober?

      Slet
  2. Virkelig flot og i samspil med den storslåede natur - er specielt vild med vandkandefuglene. Blåvand er min barndoms strand og området ved fyret noget ganske særligt for mig. Skal snart på de kanter igen, og et besøg må simpelthen presses ind. Tak for et inspirerende indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vandkande-fuglene var helt klart også en af mine favoritter! Også fordi der er lidt humor med i billedet. :-)
      Blåvand er et "nyt" område for mig, som jeg skal have dyrket noget mere. Var også forbi den nyåbnede del af Skallingen - har du været der? Helt fantastisk!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…