Opslag

Viser opslag fra juli, 2015

Gulerodens 2. liv

Billede
Blomstrende gulerødder er en fantastisk ting! Jeg har haft glæde af dem før - men forudsætningen er (som med alle 2-årige) at man husker at få nogle planter til at overvintre ind i deres sidste leveår, hvor de smukke blomsterskærme dannes.   J eg har ingen køkkenhave, men jeg har med succes plantet toppe af gulerødder købt i supermarkedets grøntsagsafdeling. Altså madaffald. Men sidste år fik jeg ikke sat nogen i jorden. Måtte nøjes med at sætte gamle rødder her i foråret, og de er altså ikke rigtigt blevet til noget. T ænk at gulerødder kan blive til så fine planter! De afblomstrede frøstande er også rigtigt gode i buketter - og kan sagtens tørres og blive brugt til julens dekorationer.

Hos Fru Pedersen

Billede
Det er blevet til et hyggeligt besøg hos Fru Pedersens Have  i Vemb her i min sommerferie, på trods af et vådt, vådt dansk sommervejr . I disse uger er jeg på sommervisit rundt om i landet. Vejret har såmænd været ok, men af og til også trukket lidt rigeligt på min overbærenhed. Især når muligheden har været der for at få lidt havebesøg med ind i dagsprogrammet. Sidste weekend lykkedes det lige netop at få besøgt Fru Pedersens Have - og Fru Pedersen! - ind imellem bygerne. De fleste haver er mest indbydende i solskin, men i denne have er der jo så meget at se på og opdage, at man hurtigt glemmer regndråberne. Haven er et slaraffenland af forskellige tableauer og iscenesatte kig, især med en forkærlighed for det romantiske islæt. Det slår ikke mindst igennem i skurvognen og den lille hytte, som udlejes til Bed & Breakfast. Det er en stor landbohave, så der er god plads at boltre sig på og det er tydeligt er Fru Pedersen nyder at lege og eksperimentere med at kreere opst

Hos Dalby

Billede
Der er haver som er så kendte og gennemfotograferede, at man synes man kender hver en krog og hver en plante. Sådan en have har Claus Dalby. For et par ugers siden var jeg så heldig at få lov at komme indenfor i haven sammen med en række andre haveglade mennesker, og jeg må sige, at selv om jeg syntes jeg kendte haven så godt, så er det alligevel noget helt, helt andet at se den i virkeligheden! Indtrykkene er stadig ved at bundfælde sig, for jeg forsøgte selvfølgelig at suge til mig med hver en pore i kroppen. Men det lader sig jo ikke gøre at tage alt ind på et par timer - mængden af detaljer er ganske enkelt for stor. Jeg har skudt så mange billeder som jeg kunne, for at støtte hukommelsen, men de er altså en sølle erstatning for det øjet og hjernen opfatter. Ja, kroppen i det hele taget. Jeg var særligt interesseret i at få en fornemmelse for skala - dimensionerne på de enkelte haverum og se hvordan Dalby har brugt hække til at ramme disse rum ind. Selve haven er stor - det