Gå videre til hovedindholdet

Opsamlede hornvioler

Noget der kan varme en jydes hjerte er, når noget er billigt. Det kan næsten kun overgås af noget der er gratis! Er man til den slags, er der masser af guld at hente i haven lige nu i form af små, selvsåede planter. Lige til at samle op!


Stor var min glæde da jeg spottede fine små hornvioler mellem pigstenene langs huset. Også selv om de ikke repræsenterer nogen stor værdi, for man får dem jo næsten i nakken ved denne tid. Da jeg først rigtigt fik øje for det var der en hel del - faktisk nok til at fylde den krukke jeg havde hornvioler i sidste år.
Den havde vi glæde af hele sommeren igennem. Farven på de små planter tyder på at de er fra frø der er kastet for nogle år siden, så jeg er spændt på om blomstringen bliver lige så flot som dem vi havde i sommer?
De er blevet løftet forsigtigt ud mellem stenene i pigstenbelægningen - naturligvis med min uundværlige plantepind!
Kristtornen ved siden af er i øvrigt også selvsået - en bonus fra noget pyntegrønt i krukkerne!
Ved plantningen fik jeg afprøvet et nyt trick til dræn: jeg har gemt en del af de net man køber løg og den slags i, for at fylde dem med småsten eller leca, og så placeret dem i bunden af potten som dræn. Dræn der nemt kan adskilles fra jorden når der skal pottes om!


Kommentarer

  1. Det var et smart trick med nettet. Det skal jeg prøve til mine lecasten. Hornvioler er gode til at så sig selv. Dejligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hornvioler er nogle små fightere, som spreder megen glæde her i forårmånederne. Held og lykke med nettet - det virker!

      Slet
  2. Hej Henrik
    Jeg har siddet og kigget på din flotte blog, jeg har fået mange gode ideer.
    Mange hilsner
    Anna og Vibeke

    SvarSlet
  3. Hej Anna og Vibeke
    Dejligt at I kan bruge noget her fra bloggen - jeres blog er jo i forvejen fyldt med gode ideer!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…