Gå videre til hovedindholdet

Opsamlede hornvioler

Noget der kan varme en jydes hjerte er, når noget er billigt. Det kan næsten kun overgås af noget der er gratis! Er man til den slags, er der masser af guld at hente i haven lige nu i form af små, selvsåede planter. Lige til at samle op!


Stor var min glæde da jeg spottede fine små hornvioler mellem pigstenene langs huset. Også selv om de ikke repræsenterer nogen stor værdi, for man får dem jo næsten i nakken ved denne tid. Da jeg først rigtigt fik øje for det var der en hel del - faktisk nok til at fylde den krukke jeg havde hornvioler i sidste år.
Den havde vi glæde af hele sommeren igennem. Farven på de små planter tyder på at de er fra frø der er kastet for nogle år siden, så jeg er spændt på om blomstringen bliver lige så flot som dem vi havde i sommer?
De er blevet løftet forsigtigt ud mellem stenene i pigstenbelægningen - naturligvis med min uundværlige plantepind!
Kristtornen ved siden af er i øvrigt også selvsået - en bonus fra noget pyntegrønt i krukkerne!
Ved plantningen fik jeg afprøvet et nyt trick til dræn: jeg har gemt en del af de net man køber løg og den slags i, for at fylde dem med småsten eller leca, og så placeret dem i bunden af potten som dræn. Dræn der nemt kan adskilles fra jorden når der skal pottes om!


Kommentarer

  1. Det var et smart trick med nettet. Det skal jeg prøve til mine lecasten. Hornvioler er gode til at så sig selv. Dejligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hornvioler er nogle små fightere, som spreder megen glæde her i forårmånederne. Held og lykke med nettet - det virker!

      Slet
  2. Hej Henrik
    Jeg har siddet og kigget på din flotte blog, jeg har fået mange gode ideer.
    Mange hilsner
    Anna og Vibeke

    SvarSlet
  3. Hej Anna og Vibeke
    Dejligt at I kan bruge noget her fra bloggen - jeres blog er jo i forvejen fyldt med gode ideer!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …