Gå videre til hovedindholdet

De forbudte frø

Der har den seneste tid været en del blæst om den nye bekendtgørelse, der skulle skulle gøre det ulovligt at bytte/sælge frø med mindre man var optaget på en særlig liste. Dette skulle også gælde for private, ikke-kommercielle frønørder og andet godt havefolk.

Heldigvis ser det ikke ud til at gå så galt - teksten bliver formentlig nu rettet, så den undtager os almindelige amatører, der blot vil hjælpe hinanden til nyt liv i (køkken)-haven. Hurra for det!

Nu viser det sig så, at det faktisk har været ulovligt HELE TIDEN - eller rettere siden vi kom ind i EF engang i min barndom. WHAT!? Det er der tilsyneladende ikke mange der har vidst (man kan så også konstatere at ordensmagten heldigvis har andet at se til end at fange frøbyttere).

Historien blev heldigvis mindre drabelig, da det viste sig at det ikke gjaldt ALLE frø, men "kun" nogle bestemte sorter - primært grønsagsfrø - opgjort på en særlig liste. Med andre ord begrænsede det jo så også antallet af potentielle kriminelle...til gengæld er mange af sorterne de mest udbredte, så mon ikke der gemmer sig et par "forbrydere" derude? Bla dem der leverer til frøbibliotekerne rundt omkring?

Man kan da godt blive lidt bekymret for hvordan mekanikken i verden fungerer, når patentet til det der lever og gror omkring os engang i fremtiden tilhører frøfirmaerne. For tid og evighed. Mon så stadig amatørerne får lov at samle, bytte og udvikle frø?


Hvis du vil gøre noget aktivt for at presse på for at Fødevareministeren bliver holdt fast på løftet om at omgøre bekendtgørelsen (også gerne så de små frøudviklere har en chance i fremtiden), kan du skrive under her:

http://www.skrivunder.net/gor_det_lovligt_igen_at_bytte_plantefro


Kommentarer

  1. Godt indlæg Henrik. Overordnet set så er det et spørgsmål om frihed og eksistens, Kan man eje retten til Liv ? og som du selv er inde på, kan vi ikke acceptere at reelt kun store frøfirmaer har retten til distribution, da dette helt klart vil føre til monopoldannelse og tab af genetisk mangfoldighed. Nuvel jeg vidste godt det "kun" var grønsager, men det er også rigeligt slemt, især da det var vores mest anvendte. Dette er et protektionistisk tiltag, som bla. skal knægte den økologiske og lokalt producerede mad. Dette er den forkerte udvikling. det er afvikling.
    Henrik som har skrevet under.

    SvarSlet
  2. Tænker på hvordan vi i de seneste år har fået øjnene op for og har ”genopdaget” gamle kornsorter, tomater, der smager af tomat og gammeldags stauder. Disse ville ikke være tilgængelige hvis det det kun handlede om det at fremme det, der har et kommercielt sigte. Således vil det jo også gå udviklingen af nye sorter – sikke et potentiale der kan gå til spilde…

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …