Gå videre til hovedindholdet

Ingen vampyrer i min have!

Nej, for jeg er jo hvidløgsavler. Godt nok ikke den mest effektive af slagsen, men rigeligt til denne husholdning.


Egentlig er det nok ca 14 dage for tidligt at høste, men jeg panikkede lidt da jeg opdagede, at de grønne toppe havde lagt sig ned. Modsat almindelige løg skal de jo netop ikke gøre dette inden de er klar til at blive hevet op (har jeg læst - ved ikke om det er en skrøne). Så jeg forsøgte mig med et enkelt løg: stort og flot! Fint, tænkte jeg - alt er nok lidt tidligt på den i år. Så op med de næste: knap så imponerende. Ok, op med et mere for at se om størrelsen var rigtig: Flot løg! Så igang igen...med lidt skuffende resultat. De sidste valgte jeg at tage op da jeg simpelthen var bange for ikke at kunne finde dem igen med de visnede stængler...
Så jeg vinder nok ikke nogen konkurrencer i hvidløgsdyrkning - det har jeg så heller ikke ambitioner om! Har så også hørt at man med fordel kan se på de løg man sætter, fordi der selvfølgelig er nogle arvelige egenskaber man kan videreføre - store løg giver store løg...
Nu da stænglerne var klappet sammen kunne jeg flette løgene med det samme og lægge dem til tørre - det er noget nemmere end med de visne, skøre toppe. Tror nok sommerens og efterårets forbrug er dækket...

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…