Gå videre til hovedindholdet

Spirefabrikken

Alt spirer og gror så det er en lyst...eller NÆSTEN alt: Tid til status på frøsåningen!

Synes jeg lagde godt ud med at være tidligt på færde og godt forberedt. Men skal vi ikke bare konstatere at der er kommet lidt forskellige resultater ud af det?



Staudevalmue: Kæmpe succes! Masser af planter der nu har fået VIP behandling med egen plastkasse med lysarmatur.

Klokkeranke: Har godt hørt at det skulle være nogle genstridige krabater, og de vil i hvert fald ikke lystre og spire her hos mig. Har sået i 2 omgange, og jeg medgiver at fejlen var helt på min side da 1. såning ikke lykkedes: De stakkels frø blev sat på kuldebehandling sammen med Kæmpe verbena, og det kunne de formentlig ikke lide. 2. såning blev foretaget efter at have afspillet Dalby's videoanvisning trin for trin (og tog endda forklæde på for at gøre det HELT rigtigt). Det kom der 1 sølle spire ud af. Og den blev selvfølgelig tørlagt og døde i løbet af påskeferien. Har en pakke frø mere, men tror næsten ikke engang jeg gider forsøge...

Kæmpe verbena: 1. såning gav 4 spirer ud af ca. 20... 2. såning ser det ud til der var bedre bonus! Pladen fuld om man så må sige.



Kvan: Intet tegn på liv. Frøene er fra forrige år, og jeg har læst at de helst skal bruges samme sæson. Heldigvis er der dukket mindst 1 lille selvsået plante op, så det kan jo redde bestanden.

Kæmpe Skælhoved: Har jeg jo haft store forventninger til. Og langt om længe dukkede der små spirer op. Hurra! For så at tørre ud her i påskens varme. Æv! Skærer mig dybt i hjertet at de få dage overladt til sig selv var nok til at tage livet fra dem. MULIGVIS er der nogle stykker der overlever...

Solhat: Enkelte spirer er på vej!

Fladbælg: Også her er der liv!



Fingerbøl: Alle bortgået under "Den Store Påsketørke"...

Hvad har vi lært?:
- Gider ikke tørvepotter. De har haft en tendens til at mugne og tørrer hurtigere ud.
- Arrangementet med den store plastkasse og lysarmatur har fungeret super! Nu kommer den ud at stå (måske med låg på) som et lille drivhus.
- Pas på med vandingen (altså det med at vande for meget)
- Pas på med vandingen (altså det med at fylde godt op i spirekassens vandbeholder og så tage på påskeferie i en rekordvarm periode).



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…