Opslag

Endelig lidt farver!

Billede
Så skete det! Tete-a-tete'rne er sprunget ud og bidrager med noget tiltrængt farve på altanen. Mere af det, tak!

Lidt årstidsbilleder her fra starten af april

Billede
Så er aftenerne endelig blevet synligt længere. Er SÅ dejligt! Her ses aftenstemning på vejen gennem engene på vej mod Randerup. Marken hos naboen er nu også blevet pløjet - også et forårstegn - selv om det er lidt trist at se på den sorte jord.

Kunstklinkning!

Billede
En af krukkerne med Sankhansurt sprængte desværre her i vinter. Æv! Men det var dog en revne der delte krukken i to fine dele, så jeg har forsøgt mig med at lime den sammen igen. Med planten i! Lidt af et kunststykke, men kunne ikke lige overskue at skulle deponere indholdet mens det stod på. Nu ligger krukken i pres og vi håber det bedste! Update: Sådan blev resultatet...synlig revne og ikke helt vandtæt. Men ok hvis den kan holde sammen en tid endnu. Tilfreds!

Jordens frugter - og andet...

Billede
Det er ikke småting vi har samlet op af skrammel der 'vokser' op af jorden her. Mange hilsner fra fortiden, som feks. denne porcelænsfigur. Utroligt,  ikke?

Klimaændring..

Billede
...er på vej, så nu prøver jeg at lade de indkøbte planter vænne sig til temperaturerne udenfor. De får lidt tid i skuret, hvor der klare trapeztag tillader masser af lys at komme ind. Hornviolerne er kommet i jorden - de kan tåle let frost.

Det spirer stadig...

Billede
...i spirekassen! Var meget spændt på hvilket syn der ventede mig, da jeg kom hjem fra påskeferie. En udtørret jordklump? Men blev positivt overrasket - ser faktisk ud som om projektet lykkes! Fantastisk!

Sommer, man kan spise

Billede
Fik en fin "værtsgave" i går: 6 små jordbærplanter. Vi avler jo ikke meget i vores lille have, men nyder at have f.eks. blåbær, som vi kan gå og småspise af. Nu må vi se om vi kan finde et passende sted til jordbærrene - kunne jo være en af plantekasserne? Eller evt. bag carporten ved vores rabarber? Glæder mig allerede!