Opslag

Viser opslag med etiketten tulipan

Flere altan-tulipaner

Billede
De flotte Blue Parrot tulipaner er nu også ved at folde sig ud - og de er bare skønne. En fin støvet mørk rosa der gør sig så godt i forårssolen. Den høje krukke har vist sig at være et godt valg - ser vældigt godt ud med alle de strittende grønne stængler.

Endelig tulipaner på altanen...

Billede
...og nogle fantastiske af slagsen. Det er Blue Diamond - og de er dejlige! Desværre er det kun 7 ud af 10 løg der har spiret. Og placeringen på gulvet på altanen har gjort dem så ranglede at regnen og blæsten sidste weekend fik dem til at lægge sig. Har lavet et lille støtte stativ til dem så de kan holde hovederne oppe. Men blomsterne er fantastiske, næsten som udfoldede roser.

Dejlige tulipaner

Billede
Yes! Mission "Tulipan i plantesæk" lykkedes! Nu står der et flor af rosa tulipaner af sorten Toronto i sækkene, og minder os om at NU er det forår og godt på vej til sommer! Nu mangler jeg blot at få nogle nye kasser, så de meget lidt  charmerende sække kan skjules noget mere.

Altanerne i april

Billede
Nu er der ved at komme lidt grønt på altanerne hjemme også. Har fået plantet de nye klematis Hagley Hybrid (har dog ladet den gamle stå...det kunne jo være der kom liv i den). Tulipanerne Blue Diamond er også ved at være klar til at folde sig ud - er spændt på at se hvordan de ser ud! De små Chionodoxa har blomstret et stykke tid nu og er så småt ved at falde - det samme er Scilla.Kan se, at hvis jeg skal have dem i altankasser igen, skal der mange flere til...

Operation tulipan i plantesæk...

Billede
...ser ud til at lykkes! I hvert fald er de første hoved liiiige ved at springe ud  og mange, mange flere er på vej! Det lidt sygeligt gule eksemplar i hjørnet havde ikke lige kunnet finde vej op i lyset, men havde i stedet udviklet sig nede i et hjørne af sækken. Vi håber den snart retter sig, nu da den er oppe i forårsluften. Der er tale om sorten Toronto, der er velsignet med en rosarød farve og en evne til at danne flere hoveder pr løg.

Vovestykket ser ud til at lykkes!

Billede
I efteråret ryddede jeg et par af plantekasserne for krydderurter og salat, rodede jorden godt igennem - og satte en masse tulipanløg! Jeg har været spændt på om de stod og rådnede i plantesækkene (jeg havde dog prikket en masse huller i bunden af sækkene inden tilplantning). I løbet af vinteren har de været dækket af fiberdug - bla. for at holde på jorden og holde i hvert fald lidt af væden væk fra jorden. For nogle uger siden bemærkede jeg små toppe der pressede mod dugen - og i dag har jeg så fjernet dugen. Og frem kom et hav af tulipanskud! Glæder mig helt vildt til at se dem i blomst - det er en sort (Toronto) med flere rosa hoveder pr løg så det bliver superflot!  Sådan så det ud da løgene blev sat .

Flere spirer

Billede
Selvom det nok bliver "vinter" igen i de næste dage, er løgene i kummer og altankasser alligevel blevet provokeret til at sætte små spirer af det lune vejr og lysere/længere dage. Det er så dejligt at se for selvom man godt ved at det bliver sommer igen, så kan det være meget svært at turde tro på det. Specielt når man stadig render rundt med halstørklæde og handsker. Men løgene ved bedre - det ER forår lige om lidt!

Løg!

Billede
Så er der lagt lidt løg igen...de gamle løg, der gav fine krokus, narcisser osv. i foråret er gjort klar til endnu en runde. Håber de har været opbevaret tåleligt.... Og at et vinterophold i skuret vil være ok - satser på at olietanken kan gøre det ud for varmelegeme, så de ikke fryser alt for meget! Dernæst et andet vovostykke: de fine dobbelte tulipaner er sat i plantesækkene i kapilærkasserne. Stik imod de fleste gode råd. Men fantastisk hvis det lykkes! Det vil vælte ud med rosa-røde tulipaner i marts/april hvis planen virker. I urtebedet er der desuden sat hvidløg..men det er en lidt anden historie...  :-)  Tulipanen 'Toronto' Diverse forårsløg i potter  

Mere forår...

Billede
Måtte lige have den sidste altankasse fyldt med løg: det blev til nogle tulipaner...'Blue Diamond', som ser meget lovende ud! Bliver godt med nogle farver til foråret!

Investering i forår!

Billede
Man må gøre hvad man kan, for at få foråret frem - så nu har jeg købt løg og sat dem i altankasser og potter på østaltanen i Gentofte. De har stået sommeren igennem med nogle visne pinde i fra sidste år. Orkede bare ikke at gøre noget ved det. Men nu har jeg i hvert fald stimuleret altan-havehjernen lidt, når der kommer farve derude engang til marts/april - måske før? Det blev til blåt i blåt...én kasse med Chionodoxa, en med Scilla og en potte med tulipaner , Blue Parrot, som jeg er så vild med! Krydser fingre for at der kommer noget op... Ja, det griser lidt med jord. Men det lader jeg regnen om at fjerne...

Operation tulipanløg

Billede
I efteråret blev tulipanløgene sat i champignonkasser - og nu hevet op samlet igen. Sorterede løg klar til tørring. I efteråret satte jeg 2 slags tulipaner i bedet: En lyserød, lav, tidligt blomstrendeToronto med flere blomsterhoveder og en høj, senere papegøjetulipan, Blue Parrot. Da der stadig er blevet plantet nyt og flyttet rundt i bedet, blev de sat i champignonbakker - så var der styr på løgene og de blev ikke gravet op ved en fejl. Desuden er det planen at tulipanerne skal dele plads med dahliaer efter afblomstring, så de skulle kunne hentes op igen på en nem måde... Nu kom tiden så til optagning - dahliaerne har været sat til spiring i kasser, og nu er de så store at de skal på plads i bedet. Det gik fint med at få kasserne op...de gik lidt i stykker, men havde klaret turen i jorden fint. Nu kom udfordringen med at skelne mellem de 2 typer... havde heldigvis sat dem i et mønster. Og de sene havde stadig lange stængler. Men alligevel 'mangler' der en Blue Parr