Opslag

Viser opslag med etiketten maj

Årets kickstarter

Billede
Glæder mig til der igen - lige om lidt - kommer gang i Bjergskovranken. Man overraskes altid over hvordan de tørre pinde - ja, den ser ganske vissen ud - lige pludselig omdannes til en frodighed man næsten kun vil forbinde med noget der vokser i en jungle, et meget varmt og eksotisk sted. Men her er det et vindblæst , østvendt hjørne. Og alligevel sker miraklet! Men vi må vente lidt endnu...billederne er fra sidste år i maj.

Investering i forår!

Billede
Man må gøre hvad man kan, for at få foråret frem - så nu har jeg købt løg og sat dem i altankasser og potter på østaltanen i Gentofte. De har stået sommeren igennem med nogle visne pinde i fra sidste år. Orkede bare ikke at gøre noget ved det. Men nu har jeg i hvert fald stimuleret altan-havehjernen lidt, når der kommer farve derude engang til marts/april - måske før? Det blev til blåt i blåt...én kasse med Chionodoxa, en med Scilla og en potte med tulipaner , Blue Parrot, som jeg er så vild med! Krydser fingre for at der kommer noget op... Ja, det griser lidt med jord. Men det lader jeg regnen om at fjerne...

Nye dahlia

Billede
Sidste år have vi nogle kæmpe dahlia der bare blomstrede og blomstrede. De blev taget op i efteråret, pakket væk på loftet vinteren og plantet påny i kasser i skuret her i foråret. De skulle have et forspring! Men der skete ikke noget- overhovedet! Om de har fået frost eller rådnet i kasserne pga for meget vand...vi ved ikke. Men døde var de. Så der blev indkøbt nye knolde, denne gang i mere passende farver og knap så høje sorter. De blev også forspiret i skuret - med stor succes! Nu er de på plads i bedet og har overtaget pladsen fra tulipanerne. Dahlia 2011: lidt for store og lidt for domirende farver. Her ses Shooting Star og Electric Flash De forspirede dahlia efter ca en måned. Dahlia på plads i bedet. Der er nu 6 planter i bedet i følgende rækkefølge, set fra skuret: Excentrique, Bisty, Bisty, Snowflake, Excentrique, Bluesette.

Æbletræet

Billede
Det gamle æbletræ efter beskæringen 26. februar 2012 - og igen her midt i maj hvor skuddene er på vej og der er blomster på. Flere blomster end de foregående år, så måske også et par æbler til efteråret? Det har været prisen for at få formet og få det skadede træ på fode igen, at det ikke har båret frugt. I år vil jeg prøve at holde vanrisene tilbage... måske det også kan hjælpe lidt? Træet er de sidste år blevet beskåret i februar/marts hvor der er tyndet ud i grene/skud, så en gren ikke deler sig i mere end max 3 forgreninger. Disse er skåret tilbage til ca 3 knopper. Paradisæbletræet holdes i buskform - med hård hånd! Vores Paradisæble (Malus Sargetii), Sargentæble, beskæres på nogenlunde samme måde. Her er målet dog en tæt busk, der kan tage 'suset' fra hushjørnet og den smalle indgang til haven, og dermed skåne de øvrige planter i gavlbedet.