Opslag

Viser opslag med etiketten krybende timian

BLOMSTER PÅ BAGKANTEN

Billede
Da højbedene blev sat i forhaven, var jeg forudseende nok til at sikre nogle små huller i belægningen langs corten-rammerne. Hvad skulle de så gøre godt for? Ja, dels skulle de gøre det nemmere for regnvandet at trække væk (det har jo vist sig at være en god fremtidssikring). Men min skumle plan har hele tiden også været at sætte krybende timian i hullerne. Disse skønne puder af blomstrende grønt har været et hit på terrassen, hvor jeg har valgt at sætte dem ved stolperne til den lille pergola. I stedet for at skære en belægningssten til er der nu endnu et sted til noget levende og grønt, og den krybende timian er bare fantastisk når den blomstrer. Hvilket den gør længe og villigt. Og insekterne er VILDE med den! Så nu kommer den også i forhaven, dog i en hvid udgave. Nu må vi se om den klarer sig. Det er jo noget mere skyggefuldt og vådt ved denne placering end på terrassen, og det er ikke optimale betingelser. Men jeg håber! Er du på INSTAGRAM? Du kan følge mig