Opslag

Viser opslag med etiketten insekter

Tag over hovedet - til insekterne

Billede
Det er koldt og vi trækker indendøre i varmen. Godt vi ikke bor dér - udenfor! Men nogen er jo henvist til det liv (og her tænker jeg ikke på de stakkels hjemløse). Jeg har de små kryb i tankerne.  Ikke fordi jeg synes særligt godt om dem - de gnasker i mine blomster, laver huller i mine mure og lægger afkom i mine frugter og bær. Men - de æder jo også nogle af de andre insekter som måske gør mere skade. Og så er de jo også lækre snacks til havens fugle, og dem vil jeg jo gerne tiltrække. Så! I år har jeg været lidt opmærksom på at lave nogle hyggelige kroge hvor krapylet kan overvintre - om de vil det vil tiden vise. Da jeg klargjorde tulipanløgene efter tørring, gemte jeg toppene samt andre afklip af bla. hortensiablomster. Jeg tænkte, at det lige var noget fyld til et insektbo af den helt enkle slags. Nogle potter blev fyldt og ligger nu rundt omkring i kroge af haven - klar til at give ly til de før omtalte krapyl. Denne foderautomat er nu omdannet til insekthotel.