Opslag

Viser opslag med etiketten Viola Cornuta

Blå hornvioler

Billede
Hornvioler er geniale! Ingen har tilsyneladende klaret sig gennem vinteren fra sidste år - og jeg har heller ikke set noget til nogle selvsåede planter. Men heldigvis fik jeg jo fat i nogle små planter i påsken . De er nu tætblomstrende puder af intense blå-lilla farver. Og med lidt nipperi i takt med afblomstringen  skal de nok bringe glæde sommeren igennem!

Årets første udplantning

Billede
Så kunne jeg ikke dy mig længere - måtte få hornviolerne i jorden. De er jo heldigvis også hårdføre nok til at klare lidt frost.

Lidt shopping på vej på påskeferie

Billede
Det er meget sjældent jeg har mulighed for at shoppe i Bilka - men nu bød der sig en mulighed på vejen på påskeferie. De havde nemlig hornvioler - og endda på tilbud! Sidste år ledte jeg højt og lavt efter dem, men de var ikke til at opdrive på disse kanter. Så nu slog jeg til! Og fik så lidt stauder med i købet - de der Claus Dalby anbefaler. For selv om min Purpursolhatfrø ser ud til at spire vil jeg gerne helgardere lidt med nogle "færdige" planter. Og de var så OGSÅ på tilbud!  Der røg så også lidt andet i kurven: Ridderspore og Katteurt. Man bliver jo fristet! Nu er problemet så temperaturen udenfor...er bange for at det kunne fryse i skuret - og at have planterne udenfor er udelukket. Og da slet ikke i jorden. Havde nok håbet at det var her i påske at der skulle ske noget i haven, men sådan bliver det ikke i år. Har i stedet rigget til oppe på loftet i det uopvarmede værelse. Der er (vistnok) frostfrit!