Opslag

Viser opslag med etiketten Bluesette

Dahlia og fladbælg i plantekasser med espaliet

Billede
Så er plantekasserne blevet ryddet og har modtaget Fladbælg og dahlia! Fladbælgen boede også i kassen sidste år og viste sig at have dannet en enorm rod ned igennem plantekassens bund, med læk til følge. Vi har foret kassen med noget plast og håber det bedste... Fladbælgen er i hvert fald plantet påny og har fået selskab af vrores overvintrede dahlia. Tror næsten jeg har fundet den perfekte opbevaring: Pakket ind i avis, lagt i svampekasse, placeret i plastboks med et løst låg og deponeret på et koldt loft/trappeafsats! De var spændte og fine og med små spæde skud. Har store forventninger.  Fladbælgen ligner noget fra en Alienfilm... De små skud fra Fladbælgen - håber på blomstring i år. En af knoldene (Exentrique) med et skud... så skulle der snart være aktivitet over jorden.

Dahlia i oktober

Billede
Skønhed og forfald! Mine dahlia kom sent igang med blomstring selv om de ellers var drevet frem i foråret for at få et forspring. Men da de blev plantet ud i bedet kunne de ikke klare konkurrencen fra de andre planter. Ikke før nu, hvor de er ved at visne ned...så nu blomstrer dahlierne! Trist, men jo også dejligt at der er noget der blomstrer derude.      Bisty Snowflake Bluesette

Nye dahlia

Billede
Sidste år have vi nogle kæmpe dahlia der bare blomstrede og blomstrede. De blev taget op i efteråret, pakket væk på loftet vinteren og plantet påny i kasser i skuret her i foråret. De skulle have et forspring! Men der skete ikke noget- overhovedet! Om de har fået frost eller rådnet i kasserne pga for meget vand...vi ved ikke. Men døde var de. Så der blev indkøbt nye knolde, denne gang i mere passende farver og knap så høje sorter. De blev også forspiret i skuret - med stor succes! Nu er de på plads i bedet og har overtaget pladsen fra tulipanerne. Dahlia 2011: lidt for store og lidt for domirende farver. Her ses Shooting Star og Electric Flash De forspirede dahlia efter ca en måned. Dahlia på plads i bedet. Der er nu 6 planter i bedet i følgende rækkefølge, set fra skuret: Excentrique, Bisty, Bisty, Snowflake, Excentrique, Bluesette.