Opslag

Viser opslag fra december, 2014

Glædelig jul!

Billede
Havehjernen ønsker alle en glædelig jul - og glæder mig allerede til at dele og læse nye indlæg i det nye år!

Solhverv - nu skifter det!

Billede
Så blev det solhverv og nu kan vi se frem til lysere tider! Dejligt - og hvor er det fantastisk at det slet ikke kan mærkes at vi er SÅ tæt på foråret. Misforstå mig ikke - jeg elsker vinteren - men det er nu rart at den varer så kort tid som muligt. Derfor er det fantastisk at vi nu har lavet vores lille solhvervsritual: afbrændingen af sommerbuketten! Det er efterhånden en tradition at jeg i højsommeren laver en lille buket. Typisk af lyng, revling og mosepil som findes omkring sommerhuset på Rømø, hvor vi har holdt sommerferie i mange år efterhånden. Nu har vi så futtet den af i pejsen og dermed sagt farvel til sommeren og året 2014. Men også gjort os parat til noget nyt....bring it on!

Lidt juledekoration skal der til

Billede
NU er det snart jul for alvor! Der er ikke mange dage til at det kuliminerer og som sædvanligt har jeg lavet lidt juledekorationer. Eller...ikke helt som jeg plejer, for i år er de faktisk lavet for flere uger siden, og står nu klar i sommerhuset...og venter. De er noget mere enkle end de plejer, og næsten kun lavet af dele vi har samlet i haven eller naturen. Og ingen lys! Synes simpelthen det er for farligt, så de må stå ved siden af.

Julepynt i en særlig klasse

Billede
Der er julepynt - og så er der JULEPYNT! Det er længe siden jeg selv har klippet og flettet julehjerter og den slags - dels er vi ved at have nok af den slags, dels er der bare så lidt tid til det. Og så støder man jo også på nogle kunstnere, som bare er SÅ meget bedre til at få kreeret fine juleskatte end man selv er, som man kan købe pynten af - og sådan én er Jette Frölich. De sidste par år har hun bla. udstillet sine kollektioner på Schæffergården i Jægersborg og det gamle jagtslots sale danner de perfekte rammer til hendes fine, lette og delikate julestads. De seneste år er tingene blevet mere og mere raffinerede, i takt med at Frölich skærer mere og mere ind til benet. Hun er jo især kendt for hendes 3-dimentionelle elementer skåret ud i metalfolie og papir, og tidligere var hendes ting kendetegnet ved masser af små, små detaljer. Det er der stadig, men hun bestræber sig på at få figurerne designet så perfekt at øjet og hjernen selv tilføjer en masse detaljer. I øjebli...