tirsdag den 24. maj 2016

Hurra! I dag er det min (blog-) fødselsdag!

Hurra, hurra! I dag bliver jeg 4 år! Eller rettere: bloggen har 4 års fødselsdag... jeg selv er jo en del ældre, kan jeg vist godt afsløre. Tak til jer, der kommer forbi og læser med en gang i mellem, tak til jer der smider en kommentar (er virkelig glad for hver eneste én, kort eller lang!) og tak til jer, der har min blog på jeres blogroll og på den måde deler min lille side med omverdenen. TAK! 




Bloggen startede som en slags havedagbog: det var nemt at notere hvad der var sket i haven hvornår og i øvrigt kombinere det med billeder. Det er ikke så få gange hvor jeg har søgt på bloggen efter et eller andet plantenavn eller for en dato for hvornår noget er blevet plantet.

Som tiden er gået er indholdet skiftet lidt. Fra at skrive til mig selv, skriver jeg nu ligeså meget til jer derude. Det kan jeg nok især takke Berit fra bloggen Irishaven for. Hun fik min blog på listen med danske haveblogs, haveblogs.dk og det sendte pludselig læsere forbi min side. Man bliver nok lidt mere kritisk når andre læser med...i hvert fald forsøger jeg at skrue ned for min "pludren" og i stedet prøve at få lidt mere kød på indlæggene.

Blandt andet prøver jeg at lave indlæg når jeg har været på besøg i andre haver eller parker. Det er faktisk en god måde at fastholde oplvelsen på, og jeg ser oftere på de billeder jeg har valgt ud og lagt på bloggen end dem jeg har i massevis i fotoarkivet.

Håber du vil læse med på de kommende indlæg - jeg satser kraftig på at bloggen også får en 5- års fødselsdag!


tirsdag den 10. maj 2016

Renovering af den lille haves hus - 2. etape

I skrivende stund er stråtaget ved at få den sidste finish. Med andre ord har jeg ikke set resultatet "live", men har modtaget nogle billeder fra vores tækker. Jeg må sige, at det pynter, at se huset uden stillads! Og uden pressening på. Og uden bunker af strå og andet affald rundt om huset. I dette indlæg får I en tur gennem denne del af renoveringen...og jeg må advare: der kommer stærke billeder hvis man er skidt-forskrækket!



Foto: David Pegrim
Lad os starte med at nyde resultatet so far. Taget var ikke ved at falde sammen før, men nu hvor det står nytækket må man sige, at det bare er FLOT når det er helt jomfrueligt lyst og med skarpe kanter! Allerede efter nogle måneder vil det få den grå-brune farve, som kendetegner stråtag, så det er med at nyde synet nu.


Men der er jo noget der går forud...og det er jo at det gamle tag fjernes. Og murværket repareres. Og nyt strå lægges på. Det er noget der sviner: støv, strå og stumper af mursten og mørtel overalt! Folk i nabolaget er da også kommet med et par bemærkninger - det kommer vidt omkring, sådan noget strå! Stillads pynter jo heller ikke, men det sikrer da en nogenlunde sikker og effektiv arbejdsplads for dem der skal op i højden.


Støv og strå og byggeaffald overalt! Også indenfor. Her må jeg rose os selv for at være ret så forudseende: vi dækkede næsten alt til med plastik (af rester af ensilageplast). Genialt! Iført støvmaske kunne plastikken så samles sammen og bæres ud af huset uden at få alt for meget af støvet hvirvlet op. Der var dog nogle steder hvor vi havde undladt plastikken, feks i skunken, og det var ret besværlig at få fjernet. Men ud kom det!


Spærene viste sig at skulle forhøjes (og forstærkes) - de står for lavt i muren. Det er ikke hensigtsmæssigt når man skal tække: der skal ikke være alt for stor afstand mellem tagkonstruktionen og "yderkanten" af muren. Hvorfor er det så lavet sådan i sin tid kan du jo spørge? Det hænger nok sammen med at loftshøjden er blevet forhøjet - det er jo en gammel skole, og på et tidspunkt kom der en forordning, der stillede krav til lys og luft i klasselokalerne. Altså forhøjede man muren med et par skifter, og vi fik de dejligt store vindueshuller, som vi nyder godt af i dag.






Foto:David Pegrim
Den nye skorstenspibe er jo så fin - og nu er der også blevet monteret vandbrædder op mod den. Man må lave en særlig afslutning op mod skorstene og kviste, for her kan man jo ikke få plads til de lange strå. Før havde vi en lyngtaske, men nu er der altså brædder. Den rammer da også skorstenen fint ind. I kan se enderne af stråne fra tækingen på forsiden stikke op over taget. De bukkes ned og samles hen over rygningen.








Foto: David Pegrim
Vi har valgt at få en lyngrygning igen. Man kan bruge tørv (som faktisk holder bedre), men der hører nu engang lyngrygning til byggestilen her i området. Se hvor fint rygning og kraven på skorstenen passer sammen! Bemærk også de lille "stige" og stolperne, som tækkeren bruger til at stå på når de arbejder på taget. Der er sørme en fin udsigt heroppe fra, men jeg ville ikke kunne tvinge mine ben derop!


Stolperne ligger i disse jern, som stikkes ind mellem stråene, helt ind igennem taget, og "hægtes" på lægterne indefra. Når stolpen lægges i og man står på den, kommer den i spænd mod stråtaget og man har "fast grund" under fødderne. (Der er blevet stjålet nogle af disse fra byggepladsen, så hvis nogen i området hører/ser sådan nogle må I gerne sige til!)


Det er nogle ret kraftige strå der bruges til sådan en opgave. De fleste strå kommer der bruges i Danmark kommer fra Polen og Estland - disse er fra Estland. Strående skal renses og tørres så de max. har et vandindhold på 16 % inden de kan bruges. Smag og behag er jo nok forskellig, men jeg er ret vild med duften af ståene.


Tækkemanden i arbejde! Han er i færd med at give taget den sidste finish så tagfladen fremstår ensartet og jævn. Løse stumper strå fejes ned med en stiv kost og derefter klappes rørerne på plads. Forskellen før og efter den sidste behandling er markant!

Nu mangler der faktisk kun VVS-arbejdet på taget bag frontispicen og afdækningen på murkronen. Det vender jeg tilbage til - og med lidt flere billeder af det endelige resultat!

Du kan se mere om renoveringen her:
Renovering af den lille haves hus - 1.etape
Renovering af den lillehaves hus - 3.etape




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...