Opslag

Viser opslag fra september 30, 2015

Potageren ved Fredensborg Slot

Billede
Som lovet genbesøger vi nu Fredensborg Slotshave. Denne gang går jeg køkkenvejen og viser lidt fra mit besøg i juli måned i potageren - køkkenhaven. Det føles som et særligt privilegie at blive lukket gennem lågen ind til de sirligt holdte bede. Bede, med det ydmyge formål, at levere den grønne del af kosten til den kongelige familie...eller i hvert fald noget af kosten. Og ikke nok med det - der hentes også blomster og grønt til at fylde vaser og lignede på bordene på slottene...eller i hvert fald nogle af blomsterne. Bedene er store, så man kan godt fornemme at haven ikke kun er til pynt - der skal produceres noget her! Hver bed er kvadratisk i form og er ikke nødvendigvis kun dedikeret til én kultur. Den æstetiske effekt er vægtet højt mht. til farve, mønstre og strukturer. En muret væg adskiller potageren og parken. Opad denne vokser espalierede frugttrær - vist mest pærer? En låger åbner ud mod fra parken. Herfra går en akse gennem potageren ned til orangeriet. Det me