fredag den 22. november 2013

Forberedelse til beskæring

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne.

Træet her i november


Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det er unægteligt noget nemmere at se hvor snittet skal ligge.

Snoren markerer hvor der skal saves til februar.


Men, men...i år har jeg dog været så snu at markere hvilke af de større grene der kan ryge og hvor snittet skal ligge. Ulempen ved vinterbeskæringen er jo at man skal være udstyret med enten en god hukommelse eller en god fantasi for at kunne "se" hvordan en gren tager sig ud med blade og den nye sæsons vækst... Det kan være svært sådan en vinterdag! Og jeg har i hvert tøvet mere end en gang inden sav og saks har fået lov at arbejde sig igennem en gren. Nu har jeg så bundet snore på de grene der skal væk - de kan fjernes uden at forstyrre træets proportioner og må vige til fordel for mere lys ind under kronen. Kom forår så vi kan komme igang!

Træet efter beskæring i marts




























Nogle af de flotte æbler - Ingrid Marie

tirsdag den 19. november 2013

Liv derude

Jo, der er stadig liv i haven selvom vi nærmer os den første rigtige vintermåned. Hvidløgene har allerede skudt - er nu 10-15 cm høje. Er ikke sikker på det er en god ting?


Tulipanerne i plantekasserne er også begyndt at titte frem. De er jo lagt i de gamle plantesække, så de ligger jo ikke så dybt - mon de klarer vinteren når er begyndt at spire?

























Men der er så også en del af "de gamle" der ikke vil give efter for kulden endnu: Et par hornvioler har bevaret optimismen og står og lyser op mod al den sorte jord.

























Mandstro har skudt igen efter jeg klippede den ned - og er vist mere blå end den var i sommer?

























New Dawn er virkelig en flittig rose - selv med det barske vejr her på disse kanter kommer den med nye knopper og de ser endda ud til at folde sig ud.

























Sidst - men ikke mindst - lavendel! Med duft og det hele - i november...fantastisk!









søndag den 17. november 2013

Blade, blade, blade

Nu skifter naturen gear og i den proces kaster træer og buske deres blade,  godt hjulpet af vejr og vind. I den sidste tid: VOLDSOMT vejr og MEGET vind! Resultatet har ligget i en uges tid i indkørslen i en nydelig stak - en skøn blanding af blade, kviste og smågrene. Nu kunne man jo køre det direkte til grenpladsen. Men jeg plejer at bruge efterårets blade til at beskytte roser, potter og andre planter, der må klare sig gennem vinteren udendøre. Så det har jeg også gjort i år.

Men jeg har den seneste tid også set flere steder på nettet hvor afklip, blade og smågrene er blevet forvandlet til fine kugler. Så det måtte jeg jo også prøve!






















Fik lavet 2 flotte kugler - helt enkelt! Man tager en klump blade, binder sammen med ståltråd, lægger blade på og vikler mere ståltråd om. Vi kan vist godt være enige om at alle kan være med her, ikk? Det eneste det kræver er blade nok!





Men fik som sagt også fyldt blade i krukker og om roserne. Nu skal jeg have fat i gran og andet grønt til afdækning - holder nemlig også på bladene vinteren igennem.




















Du kan se flotte eksempler på kugler af efterårets materialer ved at klikke her.

torsdag den 14. november 2013

Første "rigtige" frøhøst

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven.
Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge:

1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm.

2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring!




Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu?

Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næste års forsyning af nye Fingerbøl?









 
Skabet hvor fyret bor har vist sig at være særdeles velegnet til at tørre frøkapslerne i! Lader dem hænge i en åben plastpose (og HAR husket at skrive sort og farve på!) - nemt!

mandag den 11. november 2013

Kvæder og kvædebrød

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der.

Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød.

Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag.


















Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven og kvædens store indhold af pektin. Har til stor forundring set de gule frugter forvandles til en dyb, rustrød masse ved kogning -endnu en særlig egenskab ved kvæden! Dog ikke de kvæder jeg nu dyrker på min lille espalierede æblekvæde - det er sorten Leskovacka, som i stedet får en ravgul farve. Men smagen er den samme!



Der er forskellige tilgange til det, men jeg lægger mig op ad Fru Plums metode:

Kvædebrød
Fjern skræl og kærnehus fra kvæden, skær i små stykker og kom dem i en gryde. Tilsæt vand til det akkurat dækker og sæt det så over varmen og lad det simre. Kvæderne er færdige når de er lidt glasagtige og til dette formål skal de også være så møre at de kan moses med en gaffel sammen med den indkogte vædske. Nu tilsætter du tilsvarende mængde sukker som du har mos og lader det simre lidt til sukkeret er smeltet og mosen har konsistens af grød. På dette stadie tilsætter jeg også lidt revet citronskal. Nu skal hælde massen op i en form beklædt med bagepapir. Du kan godt hælde det direkte op på papiret, men det er praktisk at kunne flytte på kvædebrødet - nu skal det nemlig tørre i nogle dage. Hvor længe afhænger af hvor fast du ønsker det.

Kvædebrød kan formentlig bruges i bagværk og desserter, men det er sammen med ost at det bruges i mit køkken. Det smager himmelsk! Du kan også skære det i tern og rulle dem i sukker - så er det en fin hjemmelavet konfekt.

Kvæde-æble-ingefærsirup
Kærnehuse og skræller kom i øvrigt i en anden gryde sammen med et par æbler, skiver af ingefær og lidt citron. Hele molevitten simrer til al smag er udvundet af frugterne. Si gennem et klæde. Nu koges lagen ind med sukker efter smag, et par peberkorn, en kardemommekapsel og skal af citron. Når du er tilfreds med smag og konsistens sier du krydderierne af og hælder siruppen på flaske...evt sammen med en skvæt Atamon. Velbekomme!

mandag den 4. november 2013

Pottetræning

 I sommer havde jeg et "uheld" med min potte med brombær - den tørrede ud! Nu kunne man jo sige at jeg da bare skulle putte den i jorden i stedet for at lade den stå i en potte. Men det er en fritidshave og det betyder blandt andet at de planter der bor i haven helst ikke må få frit løb...og brombær er jo nogle hidsige nogle når der gælder om at brede sig. Nu er der godt nok tale om en rimelig tam en af slagsen..og tornfri. Men alligevel - vil ikke lige tage chancen. Desuden giver den nuværende løsning mulighed for at rykke lidt rundt på den afhængig af sol og vind. Hvor den sidste er en væsentlig spiller her ude ved kysten!

Men altså er der en risiko for udtørring. Har ellers konstrueret et indbygget vandreservior i mine potter, men det var så ikke nok, da de måtte klare sig selv i 3 uger i den aller tørreste periode. Heldigvis overlevede brombærplanten (mod alle odds), og jeg lovede den at jeg nok skulle potte den om her i efteråret, så den fik en større potte. Jeg er nemlig kommet frem til følgende tricks (med min ydmyge erfaring) til "sommerhuspotter" som gør at de kan klare sig ret godt uden en vandkande i nærheden.


1) Stor potte = mere jord = større volumen til at fastholde fugt. Stor volumen hjælper også mod at potten ophedes ved at solen varmer på potten - varmen når ikke helt ind i "kernen". Har set at nogen forer potten med liggeunderlag og den slags for at opnå samme effekt. Har ikke selv testet det...

2) Jeg sværger til plastpotter. De er dels lette(re) at flytte rundt på. Og så er "godstykkelsen" mindre. Dvs. er der er mere indvendig volumen - på en stor potte kan det blive til en liter eller mere. Desuden er de nemmere at bore huller i - og det skal man nemlig kunne. De potter jeg har købt hidtil har været uden hul i bunden til dræn - og det skal der heller ikke være. Jeg borer i stedet flere huller 12-15 cm oppe ad pottens sider - typisk 3 rundt om. Nu kan der være vand i bunden, men kun til det når op til hullerne, så løber det ud.

3) Nu har du jo sådan set en indbygget vandbeholder. Igen hjælper det jo så, at der er noget plads at give af...planten og jord skal der jo ligesom også levnes plads til. Men der må ikke stå ren jord i bunden og soppe i vandet - så rådner den. I stedet fylder jeg bunden med lecakugler, og er der god plads sætter jeg et par omvendte potter i bunden så de danner et hulrum til vandet. Så er det bare at plante løs!







Du kan se tørkeskaderne her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...