tirsdag den 13. november 2012

Fuglefodringsfronten

Havens små fugle har fået et nyt tilbud: En foderautomat! Det er min forældres...deres fugle ville ikke i nærheden af den... Vi har kørt test her i Ballum og det ser ud til at de er anderledes forandringsparate her i Udsigtsdanmark. I hvert var samtlige frø der kunne pirkes ud af den væk - så nu er den officielt taget i brug.

Efterårsklargøring af staudebedet

Vi er efterhånden kommet et stykke hen i efteråret (faktisk er det jo allerede ovre om nogle uger). Så det er bestemt ikke for tidligt at få gjort staudebedet klar til vinter - og såmænd også klar til forår! Egentlig er der jo ingen grund til at klippe planterne ned. Jeg mener at de visne stilke og blade jo kan hjælpe med at give lidt læ og tage af for frosten og på den måde gøre gavn til langt hen i foråret. Desuden er flere af dem jo ganske dekorative.

Men staudebedet er simpelthen så tæt pakket at jeg er blevet nødt til at trimme junglen for at se hvad der var op og ned. Og for at kunne komme til at lægge løg ned. Det gav lidt overblik og gjorde det nemmere at tage beslutning om at rokere lidt om på nogle af planterne. Målet med bedet er jo at jorden skal være helt dækket det meste af året, men jo også at der skal være blomster at nyde det meste af året. Derfor må nogle af de dominerende planter holdes lidt i ave så de ikke tager for meget plads på bekostning af andre. Hermed gjort!

Især har Sct. Hansurten måttet se sig forflyttet til mere ydmyge placeringer. De tager for meget plads i forhold til at de først nu er flotte at se på. Til gengæld er de robuste, så de har fået en ikke uvæsentlig rolle med at danne læ og udfylde de skyggefulde hjørner og steder med meget trafik (feks. ved den lille sti ud mod marken). Det gav lys og luft!!!

Beddet er ribbet...men de mest sejlivede får lov at stå med 'toppen' på lidt endnu!

Så kunne jeg også lægge løg! Sidste år satte jeg tulipanerne i bakker...så de kunne findes igen og nemt tages op. Moderat succes...viste sig at være lidt svære at få fri, når bedet er så tæt. Så i år bliver løgene sat med henblik på at lade dem blive på stedet. Så nu er de i stedet sat i 'kanten' af de stauder der er 'stationære'. Håber de ikke kommer til at stå for spredt...
I forgrunden er der sat små løg af Chionodoxa... det bliver spændende at se hvordan de ser ud. Der sat efter nogenlunde samme princip som tulipanerne. Det efterlader nogle bare pletter midt i bedet, som jeg håber kan blive udfyldt af vores Dahlia til foråret. De er gravet op og skal nu placeres på et passende sted til vinteropbevaring.

De pæneste af de studsede Sct. Hansurt er blevet forfremmet til hyggespreder i entreen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...