Opslag

Viser opslag fra januar, 2013

Så kom frøene!

Billede
Dejligt at få pakker i posten - og endnu bedre når der er gaver med! Min bestilling fra Frøbutikken er landet i min postkasse og var en behagelig overraskelse: Fint pakket ind, flotte frøposer og en gave i form af en ekstra frøpose. Nice! Nu mangler vi bare at frøene rent faktisk bliver til planter - men indtil videre må jeg klart anbefale Frøbutikken !

Indkøb af frø...så er 2013 igang!

Billede
Vi har i sommer beundret de fantastiske planter, der har prydet forpladsen ved Aarhus Banegård. Nogle høje elegante gespenster med fine skærme af blå-lilla blomster i toppen. Hvad var det mon? Siden har vi set dem allevegne. Og det viser sig at det er Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, egentlig en staude, men i praksis 1-årig i Danmark. Og det med såning, forspiring og den slags bøvl havde vi jo egentlig afskrevet - derfor en staudehave. MEN... hvis nu det er måden at få dem ind i haven på...OG at det er muligt at så dem på voksestedet, så... Så det gør vi! Har nu været på nettet og købt en ordentlig røvfuld frø hos Frøbutikken . Og da jeg nu var igang og alligevel skal betale porto osv. så kunne man jo ligeså godt købe lidt andre frø, der også har være afskrevet før: (Have)purpursolhat, Echinacea purpurea, Dild og sidst men ikke mindst Hør, Linum usitatissimum, som vi har beundret så mange gange, når vi er kørt gennem det vestsjællandske landskab. (Faktisk har vi jo aller...

Inspiration til forhaven

Billede
For'haven' er ret problematisk. Der er næsten ingen sol (i halvdelen ingen overhovedet!) og af samme grund ganske fugtigt. Har funderet over hvad vi (på sigt) kunne gøre ved den. Lige nu har vi nogle kinesiske Skt Hansurt stående i krukker, og det er gået fint. Har så set hvordan Skt Hansurt er blevet brugt i Kongens Have og tror sgu det er løsningen! Store flader med denne mærkelige plante, som ikke er køn tæt på men rigtig flot og frodig på afstand og i flok! Øverste billede er taget medio september, det nederste medio december. Fin detalje med den klippede 'bort'.