Opslag

Viser opslag fra juni, 2012

Hornviol

Billede
Sidste år blev der sat 12-15 blålilla hornvioler i det store bed. Èn plante skød igen her i foråret. ÆV! Men så opdagede jeg bitte små hornviolplanter rundt omkring i haven. I bedene, men også imellem stenene på terrassen. Nu vil se om jeg kan få disse planter hele op og flytte dem til bedet. Måske der er en chance for at de kan overleve til næste år. Købe dem kan man åbenbart næsten ikke - har været på udkig hele foråret, men ikke set dem nogen steder.

Regnmåler

Billede
Med sådan en våd sommer er en regnmåler vist en god ting!

Staudesalvie

Billede
Staudesalvie (Salvia Nemorosa Blaukönigen) er en skøn og nøjsom plante, der netop nu står med masser af fine lillablå blomster. De står i de kommende måneder og tiltrækker masser af insekter.

Gavlbedet i juni

Billede
Stokroser, Lavendel, Akeleje, Allium og Fairy rose Så kommer der andre planter frem i gavlbedet. Stokroserne er godt på vej i højden og med hovederne klar. Akelejerne har fået en tur med saksen og frøstandende er spredt i bedet. De er nok ikke modne endnu, men der skal være en chance for fornyelse af bestanden! De er primært blevet klippet ned for at lade Lavendlerne få lov til at brede sig så meget som muligt. Allium står med fine frøstande nu - de får lov at være i fred lidt endnu. Fairy roserne har haft en dårlig start og ser ret sølle ud endnu. Men dog med knopper. Klematisen blomstrer også nu med store flotte blå blomster. Den er fra Lillis tid, mener det er en Clematis The President. Clematis The President

New Dawn

Billede
Så blomstrer vores dejlige og flittige rose. Vi har i flere år haft en rose i det ene hjørne af terrassen, en New Dawn. Den står nok ikke ideelt, men har dog et roligt hjørne og får sol en god del af dagen - så længe æbletræet ikke får lov at vokse helt vildt. Rosen skal få lov til at klatre langs hegnet - hvis den vil! Til gengæld skal den ikke få lov at komme i vejen for adgang til vandhanen. Vi har kun klippet de visne dele af i år, og altså ikke lavet en egentlig beskæring. Den blev 'studset' i april, og det ser ud til at give gevinst ikke at beskære... der er i hvert fald mange knopper.

Bøgehæk og Sct. Hans

Billede
Hækken nåede lige at blive klippet inden Sct. Hans aften - det pyntede! Til efteråret vil vi nok beskære toppen noget, så den skyder fra en lidt lavere højde. Det er en avnbøg og den kan se lidt forpjusket ud , især de sidste meter ud mod vejen, som er ret udsatte for vestenvinden. I år er den ikke så køn der...men det bliver den nok aldrig.

Nye planter på sydvæggen.

Billede
Planterne langs sydvæggen har åbenbart et hårdt liv; sol, vind og dryp fra taget...alt i rigelige mængder. Ved terassedøren forsøgte vi os sidste år med 2 kaprifolier Henryi. Men de overlevede ikke vinteren - fik skud i foråret men fik herefter frost... Nu har jeg plantet klatrehortensia, Hydrangea Petiolaris i potterne på hver side af døren. Og stadig sammen med buksbom som fodpose. Ved lågen har jeg plantet en blåregn Wisteria Sinensis 'Prolific' hvor der før stod en brombær i en ny, fin potte med vandreservior. Nu håber vi den kan klare mosten!

Nye dahlia

Billede
Sidste år have vi nogle kæmpe dahlia der bare blomstrede og blomstrede. De blev taget op i efteråret, pakket væk på loftet vinteren og plantet påny i kasser i skuret her i foråret. De skulle have et forspring! Men der skete ikke noget- overhovedet! Om de har fået frost eller rådnet i kasserne pga for meget vand...vi ved ikke. Men døde var de. Så der blev indkøbt nye knolde, denne gang i mere passende farver og knap så høje sorter. De blev også forspiret i skuret - med stor succes! Nu er de på plads i bedet og har overtaget pladsen fra tulipanerne. Dahlia 2011: lidt for store og lidt for domirende farver. Her ses Shooting Star og Electric Flash De forspirede dahlia efter ca en måned. Dahlia på plads i bedet. Der er nu 6 planter i bedet i følgende rækkefølge, set fra skuret: Excentrique, Bisty, Bisty, Snowflake, Excentrique, Bluesette.

Operation tulipanløg

Billede
I efteråret blev tulipanløgene sat i champignonkasser - og nu hevet op samlet igen. Sorterede løg klar til tørring. I efteråret satte jeg 2 slags tulipaner i bedet: En lyserød, lav, tidligt blomstrendeToronto med flere blomsterhoveder og en høj, senere papegøjetulipan, Blue Parrot. Da der stadig er blevet plantet nyt og flyttet rundt i bedet, blev de sat i champignonbakker - så var der styr på løgene og de blev ikke gravet op ved en fejl. Desuden er det planen at tulipanerne skal dele plads med dahliaer efter afblomstring, så de skulle kunne hentes op igen på en nem måde... Nu kom tiden så til optagning - dahliaerne har været sat til spiring i kasser, og nu er de så store at de skal på plads i bedet. Det gik fint med at få kasserne op...de gik lidt i stykker, men havde klaret turen i jorden fint. Nu kom udfordringen med at skelne mellem de 2 typer... havde heldigvis sat dem i et mønster. Og de sene havde stadig lange stængler. Men alligevel 'mangler' der en Blue Parr...

Haven i juni

Billede
Violfrøstjernerne er nu over 2 meter høje! Sibirsk Iris, Storkenæb, Ridderspore, Fingerbøl.  Storkenæb vælder ud over stenkanten.  Hortensia er sat alvorligt tilbage i år. Men kommer nu med skud fra bunden. Haven begynder at blomstre for alvor her midt i juni! De blå Storkenæb er på sit højeste og Ridderspore og Fingerbøl har skudt de flotte, ranke blomsterstande i vejret.