Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra september 4, 2012

Peberrod - fanget i potte!

Mange hader peberrod i haven - fordi den kan være umulig at komme af med igen. Det problem har vi vist under kontrol. Vi har nemlig plantet vores i en potte! Og den har klaret sommeren fint - har endda sat en lille babyplante, så jeg regner med at der må være en seriøs rod nede i jorden.

Bliver spændende at se! Skulle kunne høstes fra august/september. Men man nænner det næsten ikke...

Purpur-solhat

Endnu en forglemmelse: Echinacea eller Purpur-solhat! Hvordan har jeg kunnet undgå at nævne den? I år står planterne mere samlet og det hjalp at få de store, flotte blomster samlet ét sted. Her i august/september er de på deres højeste.

Skabiose - en af havens stjerner!

Kan se jeg fuldstændigt har forsømt at omtale mine skabiose. Stor fejl! De har utrætteligt blomstret fra slutningen af maj til nu - og har efter blomstring stået med de fine frøstande. De ligner stjerner og er meget dekorative i sig selv.

I år fik jeg placeret dem helt rigtigt. De er nogle ranglede fyre, så de må gerne stå midt i beddet og blot lade blomsterne stikke op. Så vælter de fint ind mellem de andre planter og dukker op hvor der er en lille plads i solen.

 

Buketter af septembers blomster

Der har været fejret fødselsdag i Ballum, og så skal der jo pyntes med lidt blomster. Haven er ved at gå i efterårsmode, så alt er ved at se lidt afpillet og trist ud. Men - der er stadig noget brugbart at hente!

Blåbær!

Mums! Så er der blåbær af egen avl! De har været lidt sene i år - især den plante der skulle have givet bær i juli. Men nu er de her - store og søde!