Her i sommer har vi fået lavet en vældigt fin pigstenbelægning langs fronten af huset. Den har nu udstået sin prøvetid, og den ser ud til at ligge fint. Det samme gør stenmelet i fugerne - der har næsten ikke skullet fyldes efter. Flot arbejde! Så nu piller vi den op igen.
HVAD!? tænker du måske? Det kan jeg godt forstå, men jeg har hele tiden ønsket at stenbelægningen skulle tilføres noget levende. Mine erfaringer med beplantningen langs husmuren, før den nye belægning, er så gode at jeg vil plante noget igen. Dog ikke op ad muren og dog ikke i hele facadens længde. Jeg begrænser mig til lavendler - hvor der før var Hasselurt, Stokrose, Kærmindesøster... og lavendler.
Jeg ser for mig, at der med en fast rytme, skal stå en blomstrende lavendeltue, formet som en kuppel, midt i belægningen. Planterne er købt for nogen tid siden og valget faldt på HIDCOTE GIANT. Med det milde kystklima her, har den en chance for at være stedsegrøn og den bliver rimelig stor, med lange aks med blomsterstande op til 10 cm. Kunne det ikke blive smukt mod stenene og den rå mur?
Vi kan konstatere, at håndværket har været i orden da belæningen blev lavet: Det var ikke uden udfordringer, at lirke en sten op så de små lavendler kunne komme i jorden og nå at etablere sig inden efteråret for alvor tager fat. Det føles lidt som et overgreb, at bryde den belægning op vi så møjsommeligt har lagt, men jeg trøster mig med, at vi vil kunne reparere den hvis lavendelprojektet kuldsejler.
Men kom nu lavendler - bevis at min tanke holder!
