Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2017

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

På HAVEFOLKET: LEGENDE LÆGEBALDRIAN

En af mine ynglingsplanter i haven er Lægebaldrian. Den bidrager med en sådan lethed i staudebedet og er i den grad med til give den der sommerstemning.  "Luftige skærme, der duver i vinden omgivet af ivrige bier og sommerfugle. Er det ikke bare indbegrebet af sommer? Vi har rundet midsommer, og netop nu sætter lægebaldrian stemningen med sin elegante vækst. Kan man andet end elske den?"

Læs planteportrættet på HAVEFOLKET.COM


#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

På HAVEFOLKET: SOMMER I HAVERNE I DEN GAMLE BY

Når man har et gammelt hus, bliver man nok lidt ekstra opmærksom på hvordan man kan anlægge haver, der matcher. Så er det jo altid godt, at kunne opsøge udgaver af de oprindelige forlæg - også selv om de som regel kommer i mere simple former end originalen af hensyn til en moderne drift og stramme budgetter.  Haverne i Den Gamle By i Århus er altid et besøg værd. Om ikke andet, så for deres charme!
Læs min artikel på HAVEFOLKET ved at klikke her.



Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…

På HAVEFOLKET: FØRSTE ÅR MED RABARBERKLOKKER

Jeg har ikke nogen køkkenhave. Men derfor kan man jo ikke lade være med at dyrke noget spiseligt alligevel. Der er bær, æbler, krydderurter. Og så rabarber. Ikke mange, men nok til vores lille husholdning. Og de kan drives.
Egentlig er det jo noget fjollet noget, for det gør jo ikke det store forskel om rabarberne kan høstes den ene eller den anden uge. Jeg mener: vi dør jo ikke af sult, vel? Men for SPORTENs skyld - og fordi man som havemand er MEGA utålmodig i årets første måneder, efter at kunne gøre noget aktivt ude i haven og fremprovokere noget liv i den.

Så jeg har købt mig nogle rabarberklokker, har jeg! Fine lertøjs "krukker" som sættes ned over rabarberne, så de skyder tidligere end ellers. Og det bliver fine rabarber kan jeg love dig, nydelige rosa nogle.
Jeg har skrevet om det på HAVEFOLKET, hvor du også kan se flere fotos!

På HAVEFOLKET: HAVEN PÅ MUSEUM - "THE GARDEN - THE PAST"

Gå i haven på museum. Det er ikke umiddelbart det vi plejer at gøre, men frem til 10. september har du muligheden på AROS i Århus. GØR DET! Det er en fantastisk udstilling med masser af vitaminer til hovedet. Se mit indlæg på HAVEFOLKET her.


God påske - i haven

I nogle lande er det med påske en betydeligt større ting end den er her hos os i Danmark. Tyskerne har feks. en stor tradition for at dekorere hus og have i påsken. Hundredevis af æg hænges på træer og buske og tilfører med et trylleslag en gang fest og farve til de endnu ret nøgne haver. Her til lands er vi lidt mere beherskede, men jo tættere på grænsen du kommer i det sønderjyske, jo større er sandsynligheden for at se en påskehave. Jeg er ikke blevet grebet af den tendens endnu, men jeg gætter på at det vil gribe om sig, på linie med de julepyntede (for)haver.  God påske til Jer alle!


På HAVEFOLKET: KROKUSTÆPPET I KONGENS HAVE

For mange københavnere er der én ting, der klart signalerer, at nu er foråret kommet: Det er krokustæppet i Kongens Have. Tusinder og atter tusinder af krokus udgør et samlet mønster i hvidt, blåt og nuancer af lilla i et aflangt felt ud for silhuetten af Rosenborg Slot. 


For år tilbage var jeg så heldig at have min arbejdsplads lige ved siden af parken, og det var sikkert, at i marts måned skulle jeg lige en lille omvej gennem anlægget for at se, hvor meget tæppet var sprunget ud. Det er noget af det magiske med haver: Der er en vis forudsigelighed - og alligevel kan man ikke programmere et blomstringstidspunkt fuldstændigt - eller for den sags skyld være sikker på, at blomstringen overhovedet kommer. I år har jeg været forbi plænen med krokus i uge 10, hvor der kun var enkelte blomster at se, og nu igen i uge 12, hvor tæppet er ved at være fuldt udsprunget. Det passer meget godt med tommelfingerreglen, der siger, at man kan nyde krokustæppet fra d. 21 marts.


LÆS HELE ARTIKLEN PÅ HA…

På HAVEFOLKET: HORNVIOLER - HAVENS KICKSTARTER

Lige nu må vi skubbe lidt til naturens orden for at få taget hul på foråret. Hornvioler er en måde at få sat lidt farve på haven, mens alt endnu er præget af sort jord og små, sarte knopper. Hvem kan stå for deres farverige ansigter? De pynter gevaldigt i krukker, altankasser, og hvor man ellers kan finde plads til dem. Og så er de både billige at købe og nemme at så selv - hvis ikke de allerede har selvsået sig, og blot skal flyttes til en mere passende plads end mellem dine fliser.

Læs artiklen på HAVEFOLKET



På HAVEFOLKET: AT KLIPPE ELLER IKKE KLIPPE

Min have er fyldt med stauder og enkelte græsser. De er skønne sommeren igennem, men det hører med til fornøjelsen, at de skal klippe ned inden den nye vækstperiode. Men hvornår gør man det bedst? I år prøver jeg at gøre det så sent som muligt - måske først i slutningen af marts. Men det er ikke noget der er faste regler om - og der er fordele og ulemper både ved at klippe tidligt og ved at klippe sent. Det har jeg lavet en lille artikel om på Havefolket:

Læs med ved at klikke her




På HAVEFOLKET: VINTERHITS - GRÆSSER OG DELIKATE FRØSTANDE

Det er bitterligt koldt derude, men kalenderen siger jo altså også stadig vinter. Mens frosten bider, ser vi på nogle af de vækster, der kan tage sig interessant ud på denne tid af året. Måske endda smukt!
Jeg har fundet eksempler på dette på Toosbyes Torv i Bredebro - læs mere ved at klikke her




På HAVEFOLKET: EN HAVE MED PATINA

De fleste haver er først rigtigt smukke når de ligesom "har sat sig". De skal helst have fået PATINA - hvad det så end er... Jeg har zoomet ind på de ting, der viser tidens gang i denne artikel på HAVEFOLKET:


EN HAVE MED PATINA - klik for at komme til artiklen her




Moesgård, alle tiders landskab

Overskriften på dette indlæg var også titlen på et seminar jeg deltog i sidste fredag. Det hører til sjældenhederne, at jeg gør den slags, men det her lød så interesant, at jeg måtte med. Udgangspunktet var den nye museumsbygning ved Moesgård ved Århus, og de overvejelser man havde gjort sig i projektet om hvordan man bygger videre på et kulturlandskab, som indholder så mange kulturhistoriske spor og som landskabeligt også har en unik kvalitet. Og hvad man så gør fremadrettet, når man skal afveje bevaringsinteresser mod en aktiv brug af landskabet.


Kristine Jensen har været landskabsarkitekt på projektet og hun var også arrangør af seminaret. Og så var hun min lærer på Arkitektskolen i sin tid og min vejleder til mit afgangprojekt! Hendes projekter er ofte enkle og skåret ind til benet - og netop derfor stærke i sit udtryk. Jeg har tidligere vist hendes blomstrende oval til Århus Festuge i 2014 - Park Paseo.


Området omkring Moesgård har i over 100 år været et yndet udfluktsmål for by…