Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra juni 23, 2012

New Dawn

Vi har i flere år haft en rose i det ene hjørne af terrassen, en New Dawn. Den står nok ikke ideelt, men har dog et roligt hjørne og får sol en god del af dagen - så længe æbletræet ikke får lov at vokse helt vildt.

Vi har kun klippet de visne dele af i år, og altså ikke lavet en egentlig beskæring. Den blev 'studset' i april, og det ser ud til at give gevinst ikke at beskære... der er i hvert fald mange knopper.

Bøgehæk og Sct. Hans

Hækken nåede lige at blive klippet inden Sct. Hans aften - det pyntede! Til efteråret vil vi nok beskære toppen noget, så den skyder fra en lidt lavere højde. Det er en avnbøg og den kan se lidt forpjusket ud , især de sidste meter ud mod vejen, som er ret udsatte for vestenvinden. I år er den ikke så køn der...men det bliver den nok aldrig.