HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni! Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne. Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet.

Vi har i noget tid overvejet hvordan vi kunne udnytte den sparsomme have bedst muligt. Den store terrasse har været møbleret på alle mulige forskellige måde med stole her, brændestabler der, flytbare skærme og krukker. Simpelthen for at få en fornemmelse af hvad de forskellige afsnit "kan". Nu har vi så taget et lidt radikalt skridt og hevet en del af belægningen op og anlagt et bed!  Operationen blev foretaget i Kr. Himmelfartferien. Terrassen er jo rigeligt stor så der må gerne være så mange andre forskellige oplevelser i haven som muligt. Det er en fin plet med sol det meste af dagen og beskyttet mod den værste vestenvind af hegnet mod naboen og det gamle æbletræ. Samtidigt er det en del af haven vi ser ud på inde fra huset, så det bliver skønt at se ud på farver og skiftende scenerier året igennem. Men det er også et rigtigt dejligt sted at sidde og nyde en kop kaffe på bænken og bare nyde alle farver, dufte, insekternes summen og småfuglenes livlige aktivitet. Fø

- på besøg i Gråsten Slots have. Alle kender vist trappen, hvor kongefamilien stiller op til fotografering, når de er på sommertur i det sønderjyske? Men selv uden den mindste chance for et glimt af personer med blåt bod i årene er slottet - eller rettere haven - et besøg værd. I dronning Ingrids tid var det her hun dyrkede sin passion for roser, ja blomster i det hele taget. Det er nu ikke roserne, der dominerer mest her i maj måned og jeg fornemmer da også, at man har prioriteret at lægge hovedvægten på stauder under den seneste renovering for at opnå et mindre vedligeholdelsestungt plantesortiment. Haven er primært en landskabelig have med de klassiske romantiske indslag: stierne, de blomstrende buske, søer, vandløb, "skov" og omhyggeligt placerede solitære træer. Alt sammen arrangeret som kulisser i et teater, hvor elementerne tilsammen danner scenerier, der både efterligner den omliggende natur, men som også inddrager den i anlæg

Nu blomstrer Klematis Bjergskovranken igen! Oh, hvilken lykkke! Sidste år købte jeg en ny af slagsen - den viste sig at være en anden sort med lysere løv og mere lyserøde blomster. Det gjorde nu ikke noget. Tvært imod er det fint med lidt nuancer i tilværelsen. Til gengæld var det overhovedet ikke fint, at den gamle Klematis slet ikke viste tegn på liv her i foråret! Først i aller sidste øjeblik sendte den et nyt skud helt fra bunden - og det var dét! Resten var bare en død, sammenfiltret masse. Havde jo ellers gået og set for mig hvordan den bare ville stå som én stor blomsrende væg, men sådan skulle det altså ikke gå. Nu har jeg så forsøgt at regne ud hvad der gik galt...og er stadig ikke blevet klogere. Der har ikke været nævneværdig meget frost og den har da heller ikke stået og soppet i vand? Måske var det bare tid til en beskæring, men jeg synes da jeg har set meget større Bjergskovranker, som har klaret mange år uden tilbageskæring?   Nå pyt - kort proces, frem med sak

Et overflødighedshorn af Rhododendron - det er vist den korrekte betegnelse for Hedelund i Brønderslev . Var forbi på vej hjem fra min nieces konfirmation og det var utroligt smukt at se de overdådige buske fyldt med blomster, der stod og lyste i forårsaftenens sparsomme lys. Hedelund er en park i den romantiske stil, anlagt omkring en kanalformet sø med idylliske, hvide broer og den obligatoriske pavillon, hvorfra man kan fodre svanerne og sikkert også sige "ja" hvis nogen skulle komme med et frieri. Det specielle her er de mange, mange velvoksne rhododendronbuske, som danner blomstrende vægge under parkens høje bøgetræer -faktisk er der omkring 10.000 planter! Lige nu er de første eksploderet i et intens farve orgie, men knopperne på langt de fleste buske lover at der kommer meget, meget mere. Jeg er ikke rhodo-kender... og for sådan nogle som os er der sat skilte op med navn på flere af sorterne og en QR-kode, der sender dig til yderligere informationer via din

..Nej? Det skal du da have! For nogen tid siden anmeldte jeg dette haveredskab på HAVEFOLKET. Og det lyder jo næsten fjollet at sådan en lille dims kan gå hen og blive næsten uundværlig. Men tænk, sådan er det faktisk! Og der dukker hele tiden nye anvendelsesmuligheder op. Kender du feks. det, at din fine vimpel, som har blafret smukt i forårsluften, måske også er blevet rusket grundigt af selv samme luft, når den er i sit mere stramtandede hjørne? Endda så meget at den har slået knuder på sig selv? Hvad gør man så? Griber din plantepind naturligvis! Den er perfekt til at lirke knuderne op igen - og vupti! - så kan din have igen nyde godt af en festlig vimpel i din flagstang! Du kan læse min anmeldelse på HAVEFOLKET af plantepinden ved at klikke her.

Første høst af asparges er altid forbundet med stor nydelse. Ikke kun fordi de smager godt (de smager faktisk FANTASTISK!), men også fordi jeg altid forbinder det med sol og sommer, lune aftner på terrassen, grillduft i luften og kølig hvidvin. Vi er der ikke helt endnu - men man kunne bestemt godt have troet vi var en måned længere fremme hvis vi dømmer ud fra vejret denne weekend. Så sæt tænder i foråret!