HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Godt nytår til alle! Og lad mig lige benytte anledningen til at sige tak til alle de flinke mennesker derude i blog-land, som har kommenteret mine indlæg igennem året. Det er skægt at blogge - men endnu sjovere når man får hyggelige og/eller lærerige kommentarer! Årets første indlæg markerer meget fint overgangen mellem det gamle og det nye år. Vi havde nemlig igen i år den fineste lysekrone over julebordet - og senere nytårsbordet - leveret af vores gamle æbletræ. Træet gennemgår i disse år en "foryngelseskur" , hvor det år for år får fjernet sine kræftknuder, åbne sår og i det hele taget glattet rynkerne lidt. Nu er vi så langt i processen at det fremstår som et frodigt og livkraftigt træ, som under forløbet har måttet smide adskillige grene. De flotteste har vi gemt til bla. dette formål: Grenlysekronen! Udspændt i snore fra loftet har den hængt i julen over bordet med gyldne lysholdere som blingbling. Ikke til lys (svært at få dem til at sidde lige synes jeg) men t

Så er vi ved at være igennem julen - selv om jeg trækker den til i hvert fald Hellig Tre Konger... Men giver lige et sidste (næsten!) kik på årets dekorationer med råvarer fra haven og Rømø: Har lavet nogle fine kranse med mos på halmkranse, pyntet med røde bånd - helt klassisk. Var egentlig tænkt til at hænge på en vitrine, men viste sige at være lidt for store. Så de kom på at hænge på de franske døre...vældigt fint! Bortset fra at de så viste en lidt bar bagside...man bliver hele tiden klogere! Bordækningen i julen fik en lille dusk gran ved hver tallerken og en stump kristtorn - flot med grønt og rødt. Ellers har det været enkle arrangementer der har været på tale: En vase med fyrregrene pyntet med flettede stjerner og små strå-jule-bukke, lidt gran og kristtorn i sovseskålen(!) og en enkelt dekoration med fyr, gran, lavendel, lærk og oregano (igen rettidig omhu: høstede dem mens de havde flotte pink blomster, som holder farven fint

Flere julerier! Kan godt lide de lidt enkle arrangementer - men ender tit med noget lidt overlæsset noget. Men i år har jeg virkelig forsøgt at begrænse mig, og denne skål er et eksempel på det. Lavede nogle kugler af lav og revling på en kerne af avispapir som jeg lagde på et leje af fyr og kogler, garneret med lidt mos, lærkegrene, lidt røde kugler og en sløjfe (ja, jeg kunne jo ikke lade være - det ER jo jul!) Et andet bud på den helt enkle dekoration: En håndfuld kristtorn med masser af røde bær i en grøn glasvase. Bum! Kun ganske få af bladene havde de karakteristiske pigge - mon nogen ved hvorfor?

Julen er hyggelig! Sådan er det bare - men det skyldes jo også at vi gør os umage for at skabe en stemning omkring den med lys, dufte og farver. Nu er jeg jo en af dem der IKKE vægter selve helligdagene særligt højt, men vil meget hellere markere solhvervet og at vi nu er i den mørkeste tid. Et mørke vi kan fordrive lidt med netop at skrue op for lyset og varmen med levende lys, pynt og dejlig mad LANGT ind i februar og med start i oktober! Men nu til julen i år: Fik ikke lavet så mange dekorationer som jeg plejer og først meget sent. Men som altid er de primært baseret på de ting haven og skoven kan bidrage med - i år med meget fyr (nu da de små fine grene fra toppen af træerne pludselig var tilgængelige fra de faldne træer i stormene). Her først et lille "sofastykke" lavet af fyr, Hortensia, lærk, revling, kogler fra el, Skt. Hansurt og endelig lidt forgyldte hørkapsler og kugler.

Så er balancen kippet mellem lys og mørke og det går igen mod en lysere tid! Tid for håb og nye begyndelser! En god tid at afslutte det gamle år og så småt begynde at glæde sig til det nye. Det er nu  man rigtigt bemærker at tiden skrider fremad når man er ved sådan en overgang. Et af ritualerne om sommeren er at få samlet en buket lyng på Rømø. Det er det ultimative tegn på at sommeren er ved at være på sit højeste, med alt hvad det indebærer at lys, varme og dufte i luften. Her i weekenden har vi så sluttet ringen ved at futte buketten af i brændeovnen! Et passende endeligt - i lys lue. Så er vi igang med en ny cyklus!

Endnu en hilsen fra sommeren: Kandiseret kvan (Angelica archangelica)! Jeg synes det er rigtigt sjovt at "konservere" havens frugter, bær og grønt, så man nu her midt i den mørkeste tid på året kan finde dem frem af gemmerne og få opfrisket minder fra dengang da luften var lun og nætterne lyse. Således har jeg jeg set frem til at kunne åbne glasset med kandiseret kvan og igen nyde dens helt særlige duft. NU skal det være - og det er for at lade de smaragdgrønne stilke indgå i noget af julens bagværk: Sprøde flager med kvan. Opskriften finder du nederst på siden. Flagerne er lette, sprøde og helt porøse med små karamelagtige bid fra cocktailbærrene og kvanen. Kvanens fine aroma forsvinder desværre ved bagningen, men man får små strejf af smagen når spiser sådan en kage - eller fem... Sprøde flager med kvan 225 g blødt smør 125 g florsukker 125 g kartoffelmel 125 g hvedemel 30 g kandiseret kvan 30 g rø

Julemåneden er jo godt igang, så der skal  jo traditionelt pyntes på passende vis for at markere højtiden. I år har jeg forsøgt at udnytte de materialer jeg har kunnet få fra haven - bla. til disse store stjerner, der pynter i stuevinduerne og et par andre steder. Igen har jeg nu glæde af årets tidligere arbejde: under klargøringen af det store bed i efteråret gemte jeg forskellige afklip. Især stænglerne fra Hjortetrøst tænkte jeg måtte kunne bruges til noget - de er så lige og bliver stenhårde når de tørrer op. Nu danner de lette figurer i vinduerne og er så lette at de også kan hænge uden store kroge og wirer. Stjerne er stafferet med fyrregrene, lærkegrene og lidt røde fletstjerner, så der kommer noget farve på.

I weekenden var vi et smut over dæmningen for at inspicere evt. skader på sommerhuset. Huset havde det fint - men Bodil havde væltet et par træer og smidt flethegnene lidt rundt omkring. I forvejen havde fældning af - i det mindste nogle af - træerne været overvejet... nu kan man så se hvorfor man skal kappe dem i tide! Det er nødvendigt med træerne på Rømø for at tæmme vinden en smule - men når træerne bliver for store, bliver kronerne som kæmpe sejl som blæsten rigtigt kan ruske i. I hvert fald når det gælder nåletræer, og det er primært dem der kan nå at få fodfæste her. Desværre danner nåletræerne kun rødder i overfladen, så når de er vrikket lidt løs, vælter de simpelthen som kegler. Balancen mellem læ, udsigt og sikkerhed er det der gør at selv sådant et "vildt" hedelandskab må behandles som en have - med samme omtanke og rettidig omhu. Men altså - igen kom vi rimeligt godt igennem stormen!

Om sommeren er det en stor glæde at høste frugterne af den investering man har lavet tidligere : sået frø, beskåret eller plantet om. Det samme oplever jeg her om vinteren hvor jeg nu kan have glæde af de ting jeg fik samlet i tide i løbet af året. Her bla. hovedingrediensen i årets Julesnaps: Gran! Fik ikke taget billeder af det... men er blevet god til at huske at få høstet gran, egeknopper og andet godt når sommerhuset bliver åbnet omkring april/maj. Det skal være de helt friske, limegrønne skud på granen du bruger. Fyld et sylteglas halvt op med skud og hælder Brøndum (eller vodka) på til det er dækket og lige flyder lidt. Her trækker det i en 3 ugers tid inden skuddene filtreres fra og essensen stilles væk til ...NU! Til julesnapsen laver jeg en blanding - en julesnapsessens - som efterfølgende tyndes op med Brøndum Klar. Du kan se opskriften i indlægget fra sidste år her.

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne. Træet her i november Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det er u

Jo, der er stadig liv i haven selvom vi nærmer os den første rigtige vintermåned. Hvidløgene har allerede skudt - er nu 10-15 cm høje. Er ikke sikker på det er en god ting? Tulipanerne i plantekasserne er også begyndt at titte frem. De er jo lagt i de gamle plantesække, så de ligger jo ikke så dybt - mon de klarer vinteren når er begyndt at spire? Men der er så også en del af "de gamle" der ikke vil give efter for kulden endnu: Et par hornvioler har bevaret optimismen og står og lyser op mod al den sorte jord. Mandstro har skudt igen efter jeg klippede den ned - og er vist mere blå end den var i sommer? New Dawn er virkelig en flittig rose - selv med det barske vejr her på disse kanter kommer den med nye knopper og de ser endda ud til at folde sig ud. Sidst - men ikke mindst - lavendel! Med duft og det hele - i november...fantastisk!

Nu skifter naturen gear og i den proces kaster træer og buske deres blade,  godt hjulpet af vejr og vind. I den sidste tid: VOLDSOMT vejr og MEGET vind! Resultatet har ligget i en uges tid i indkørslen i en nydelig stak - en skøn blanding af blade, kviste og smågrene. Nu kunne man jo køre det direkte til grenpladsen. Men jeg plejer at bruge efterårets blade til at beskytte roser, potter og andre planter, der må klare sig gennem vinteren udendøre. Så det har jeg også gjort i år. Men jeg har den seneste tid også set flere steder på nettet hvor afklip, blade og smågrene er blevet forvandlet til fine kugler. Så det måtte jeg jo også prøve! Fik lavet 2 flotte kugler - helt enkelt! Man tager en klump blade, binder sammen med ståltråd, lægger blade på og vikler mere ståltråd om. Vi kan vist godt være enige om at alle kan være med her, ikk? Det eneste det kræver er blade nok! Men fik som sagt også fyldt blade i krukker og o

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven. Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge: 1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm. 2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring! Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu? Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næs