HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Nu skifter naturen gear og i den proces kaster træer og buske deres blade,  godt hjulpet af vejr og vind. I den sidste tid: VOLDSOMT vejr og MEGET vind! Resultatet har ligget i en uges tid i indkørslen i en nydelig stak - en skøn blanding af blade, kviste og smågrene. Nu kunne man jo køre det direkte til grenpladsen. Men jeg plejer at bruge efterårets blade til at beskytte roser, potter og andre planter, der må klare sig gennem vinteren udendøre. Så det har jeg også gjort i år. Men jeg har den seneste tid også set flere steder på nettet hvor afklip, blade og smågrene er blevet forvandlet til fine kugler. Så det måtte jeg jo også prøve! Fik lavet 2 flotte kugler - helt enkelt! Man tager en klump blade, binder sammen med ståltråd, lægger blade på og vikler mere ståltråd om. Vi kan vist godt være enige om at alle kan være med her, ikk? Det eneste det kræver er blade nok! Men fik som sagt også fyldt blade i krukker og o

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven. Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge: 1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm. 2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring! Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu? Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næs

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der. Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød. Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag. Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven o

 I sommer havde jeg et "uheld" med min potte med brombær - den tørrede ud! Nu kunne man jo sige at jeg da bare skulle putte den i jorden i stedet for at lade den stå i en potte. Men det er en fritidshave og det betyder blandt andet at de planter der bor i haven helst ikke må få frit løb...og brombær er jo nogle hidsige nogle når der gælder om at brede sig. Nu er der godt nok tale om en rimelig tam en af slagsen..og tornfri. Men alligevel - vil ikke lige tage chancen. Desuden giver den nuværende løsning mulighed for at rykke lidt rundt på den afhængig af sol og vind. Hvor den sidste er en væsentlig spiller her ude ved kysten! Men altså er der en risiko for udtørring. Har ellers konstrueret et indbygget vandreservior i mine potter, men det var så ikke nok, da de måtte klare sig selv i 3 uger i den aller tørreste periode. Heldigvis overlevede brombærplanten (mod alle odds), og jeg lovede den at jeg nok skulle potte den om her i efteråret, så den fik en større potte. Jeg er nem

... havedyrkning fra lænestolen er jo en fin disciplin på denne tid af året! Foran brændeovnen med en dampende kop te i nærheden, og med kataloger,  den bærbare og ikke mindst BØGER, der med forførende billeder giver forhåbning om at der kommer liv i haven igen. Og næste år kunne man jo gøre sådan...og sådan... og dén plante dér vil da bare være helt rigtig på hjørnet... Så kører de små grå og ud af siderne i bøgerne vælter der pludselig uanede mængder af ideer og drømme om hvordan haven (både den man reelt har og den man får når man vinder i Lotto) skal se ud og udvikle sig. Til det brug har jeg sikret mig 1. runde titler som skal bære mig igennem den kommende mørke tid - i hvert fald frem til jul, hvor der jo KUNNE ligge en bog mere under træet til lille mig? Det er vist ikke svært at se temaet? Jeg er - som så mange andre i disse år - forført at den nye bevægelse blandt havearkitekter hen imod en "naturlig" have. Haver der mimer sammensætninger og udtryk man kunne fi

Regn og rusk! Nu er det ved at være alvor med det efterår. Ser på staklerne, der forsøger at trodse elementerne for at få hængt valgplakater op... Behøver de altså ikke gøre for min skyld. Har nemlig travlt med så meget andet: har fået 2 kæmpe græskar af naboen, som har pyntet uden for døren i nogle uger. Nu har det ene fået lidt kreativt skamfering, mens det andet bid for bid er blevet omsat til suppe, tærte og syltede græskar. Og der er stadig halvdelen tilbage. Skulle man gøre noget alvorligt ved sult i verden må jeg hermed anbefale græskar! Synes det er nogle forunderlige frugter (det er en frugt, ikke?), som jeg helt sikkert skal have nogle af når jeg får noget mere jord at boltre mig på. Ville egentlig lave en lygtemand af det græskar, der blot skulle pynte - men har oplevet at de ikke holder så godt når man laver alle de huller i skallen. I stedet har jeg ridset i overflade, og lavet en drabelig edderkop inklusiv spind. Kom i tanke om at jeg i gemmerne havde et gammelt sæt &

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dr atte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet. Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!! Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet