HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Så er det blevet tid til at få reddet dahliaerne fra den grumme danske vinter. Jeg har jo sat dem i plantekasser - i øvrigt sammen med Kæmpejernurt - og det har fungeret ganske godt! De har vokset sig voldsomt store over sommeren og jeg kan da komme i tvivl om de overhovedet kan få plads i plantekasserne næste år. Det er ret hyggeligt at se dem over jorden igen. Jeg kan faktisk kende dem - de har åbenbart hver sin særlige facon. Lidt som når man kender en særlig næse eller sjove ører!  Det er dog ikke sikkert, at de allesammen kommer i jorden, for nogle af dem er simpelthen for små til denne placering - og heller ikke de bedste farver eller former... når nu de skal stå sammen. Men alligevel skal de selvfølgelig bevares - nogle kan måske få en fremtid i en krukke eller måske  en anden have.

Så det ved at være tid til at lægge løg - måske endda lige i sidste øjeblik. Håber vejret arter her i denne weekend så den opgave kan blive vinklet af? Der er "kun" en 400 stykker der skal i jorden, i potter og plantekasser - men jeg frygter at jeg nok  må klippe nogle af stauderne ned for at kunne komme til. Så det er en opgave der godt kan gribe om sig! Det er bare at komme igang...men måske skal jeg liiiige have et stykke æbletærte først.

Det har været en sølle omgang med blomster i hortensiaerne i år...eller rettere IGEN i år. Ligesom sidste år blev samtlige knopper bidt af frosten i foråret og ligesom sidste år har de brugt al krudtet på at skyde fra bunden. Der har resulteret i store,  kraftige grene...men ikke mange blomster. De få der er kommet er til gengæld enorme! Skal huske at få klippet dem af og tørret. Er gode til dekorationer her i vinterhalvåret og ofte er det lykkedes af beholde meget af farven under tørringen.

Det er ikke Olsenbanden... men som Egon har jeg OGSÅ en plan. En haveplan. Den har været undervejs længe, men jeg har ikke lige kunnet finde ud af hvordan jeg skulle lave den. Og så var der lige det med målene...opdagede selvfølgelig altid at jeg manglede et mål når jeg var langt væk fra Ballum. Men nu er den her altså - en stiliseret situationsplan,  som jeg håber kan give lidt orientering når jeg refererer til de forskellige bede og områder i haven på bloggen. Har også lavet en detaljeret oversigt over det store bed med en kortlægning af bedets planter. Vil bruge det til at følge med i hvordan planterne klarer sig - og kunne planlægge evt. ændringer bedre. Det er i hvert fald teorien... Men den plan kommer på en anden dag!

Bedst som jeg har tyndet ud i bedet er der nu ankommet nye beboere. Frisk fra planteskolen i Ribe, som lokkede med udsalg...  Egentlig er der mest tale om genindflytning, for Skabiose og Stormhat var faktisk noget af det første der blev plantet i sin tid. Men de er blevet fortrængt - eller har haft for svært ved at kapere den fede lerjord. Jeg ved det ikke. Men de skal i hvert få en chance til for jeg har savnet dem så meget i år. Høstasters var egentlig ikke noget jeg havde planlagt skulle på indkøbslisten, men de stod der og så så fristende ud med deres blomster - her hvor alt andet efterhånden mest er brune pinde. Og så i en meget passende blå tone... Ja, de måtte med... Nu er hele baduljen sat i jorden. Med en god portion lecakugler (har ikke lige noget grus) for dræn og en håndfuld komposteret kogødning, som er den gødning vi sværger til her i huset. Har spyttet efter de små planter og ønsket dem det bedste held og lykke på deres nye voksested!

Som jeg har fortalt tidligere var blåbærhøsten lidt af en katastrofe i år pga. tørken. Forsøgte at "redde" de sidste bær ved at hælde dem på snaps. Det var nogle indtørrede, runkne knolde, men min teori var - og er - at sukkerindholdet blot var det større og vandindholdet det mindre. Med andre ord, perfekte til dette formål! Nu er der så gået nogle uger, og jeg tror sørme at det bliver godt. Den har fået en fin farve og en skøn blåbærduft. Mon ikke den kunne være klar til juletid? Jeg har som regel flere kryddersnapse til at trække samtidigt. Så her ser I også årets valnøddesnaps - ret forunderligt at de giftigtgrønne frugter kan afgive så voldsom en farve! Det skyldes et ekstremt højt indhold af garvesyre, så jeg plejer også at bruge engangshandsker, når jeg flækker dem. Ellers er hænderne helt brune bagefter. Prøver at undgå at ryste glasset for meget, så man kan beholde et kig til frugterne...men de ender med at får samme farve som snapsen: som spildolie! Tænk at no

...meget bedre! I hvert fald når det gælder haver og parker i Lissabon... offentlige  i hvert...Har været på en dejlig ferie til Portugals hovedstad her i september hvor jeg blandt andet har været på visit på mange af byens pladser og parker. Havde forventet en farverig frodighed, men blev noget skuffet. Pladserne var ikke særligt godt vedligeholdt og parkerne også ret forsømte. Både i forhold til vedligehold   af faste elementer, men indeholdt også ret sølle vækster - undtaget ukrudtet som havde det ret godt. Især den botaniske have skuffede - her betaler man jo dog entre - med sin samling af halvvisne pinde og bare jord. Nu skal det siges, at mit besøg kom lige ovenpå en usædvanligt lang og varm sommer - også efter portugisisk målestok. Det er selvfølgeligt hårdt for grønne rum og vand bliver en kostbar ressource som man selvfølgelig må spare på. Og spare må portugiserne i det hele taget, for de er hårdt ramt af den økonomiske krise. Jeg fik da også glimt af blomstrende haver b