Opslag

Ikke Hortensia-år i år

Billede
Det har været en sølle omgang med blomster i hortensiaerne i år...eller rettere IGEN i år. Ligesom sidste år blev samtlige knopper bidt af frosten i foråret og ligesom sidste år har de brugt al krudtet på at skyde fra bunden. Der har resulteret i store,  kraftige grene...men ikke mange blomster. De få der er kommet er til gengæld enorme! Skal huske at få klippet dem af og tørret. Er gode til dekorationer her i vinterhalvåret og ofte er det lykkedes af beholde meget af farven under tørringen.

Jeg har en plan!

Billede
Det er ikke Olsenbanden... men som Egon har jeg OGSÅ en plan. En haveplan. Den har været undervejs længe, men jeg har ikke lige kunnet finde ud af hvordan jeg skulle lave den. Og så var der lige det med målene...opdagede selvfølgelig altid at jeg manglede et mål når jeg var langt væk fra Ballum. Men nu er den her altså - en stiliseret situationsplan,  som jeg håber kan give lidt orientering når jeg refererer til de forskellige bede og områder i haven på bloggen. Har også lavet en detaljeret oversigt over det store bed med en kortlægning af bedets planter. Vil bruge det til at følge med i hvordan planterne klarer sig - og kunne planlægge evt. ændringer bedre. Det er i hvert fald teorien... Men den plan kommer på en anden dag!

Planteshopping

Billede
Bedst som jeg har tyndet ud i bedet er der nu ankommet nye beboere. Frisk fra planteskolen i Ribe, som lokkede med udsalg...  Egentlig er der mest tale om genindflytning, for Skabiose og Stormhat var faktisk noget af det første der blev plantet i sin tid. Men de er blevet fortrængt - eller har haft for svært ved at kapere den fede lerjord. Jeg ved det ikke. Men de skal i hvert få en chance til for jeg har savnet dem så meget i år. Høstasters var egentlig ikke noget jeg havde planlagt skulle på indkøbslisten, men de stod der og så så fristende ud med deres blomster - her hvor alt andet efterhånden mest er brune pinde. Og så i en meget passende blå tone... Ja, de måtte med... Nu er hele baduljen sat i jorden. Med en god portion lecakugler (har ikke lige noget grus) for dræn og en håndfuld komposteret kogødning, som er den gødning vi sværger til her i huset. Har spyttet efter de små planter og ønsket dem det bedste held og lykke på deres nye voksested!

Flydende forråd

Billede
Som jeg har fortalt tidligere var blåbærhøsten lidt af en katastrofe i år pga. tørken. Forsøgte at "redde" de sidste bær ved at hælde dem på snaps. Det var nogle indtørrede, runkne knolde, men min teori var - og er - at sukkerindholdet blot var det større og vandindholdet det mindre. Med andre ord, perfekte til dette formål! Nu er der så gået nogle uger, og jeg tror sørme at det bliver godt. Den har fået en fin farve og en skøn blåbærduft. Mon ikke den kunne være klar til juletid? Jeg har som regel flere kryddersnapse til at trække samtidigt. Så her ser I også årets valnøddesnaps - ret forunderligt at de giftigtgrønne frugter kan afgive så voldsom en farve! Det skyldes et ekstremt højt indhold af garvesyre, så jeg plejer også at bruge engangshandsker, når jeg flækker dem. Ellers er hænderne helt brune bagefter. Prøver at undgå at ryste glasset for meget, så man kan beholde et kig til frugterne...men de ender med at får samme farve som snapsen: som spildolie! Tænk at no

Ude godt - hjemme...

Billede
...meget bedre! I hvert fald når det gælder haver og parker i Lissabon... offentlige  i hvert...Har været på en dejlig ferie til Portugals hovedstad her i september hvor jeg blandt andet har været på visit på mange af byens pladser og parker. Havde forventet en farverig frodighed, men blev noget skuffet. Pladserne var ikke særligt godt vedligeholdt og parkerne også ret forsømte. Både i forhold til vedligehold   af faste elementer, men indeholdt også ret sølle vækster - undtaget ukrudtet som havde det ret godt. Især den botaniske have skuffede - her betaler man jo dog entre - med sin samling af halvvisne pinde og bare jord. Nu skal det siges, at mit besøg kom lige ovenpå en usædvanligt lang og varm sommer - også efter portugisisk målestok. Det er selvfølgeligt hårdt for grønne rum og vand bliver en kostbar ressource som man selvfølgelig må spare på. Og spare må portugiserne i det hele taget, for de er hårdt ramt af den økonomiske krise. Jeg fik da også glimt af blomstrende haver b

Æv - tørkeskader

Billede
I de sidste uger har haven måttet klare sig selv. Det plejer at gå nogenlunde (den er jo indrettet til det). Men lidt for godt vejr og lidt for lidt vand i lidt for lang tid var altså mere end flere af planterne kunne klare. Visne blade og gule stængler. Så bah-buh, bah-buh! Ud med vandkanden og vandslangen. Hårdest ramt er brombærbusken. Den var fuld af store flotte bær da jeg rejste fra den - og da jeg kom tilbage var den brun og vissen med nogle hårde knolde der hvor bærrene skulle være... Vil sætte den om i en større potte: Mere jord til at holde på fugtigheden, ikke så hård opvarmning af potten - og ikke mindst et meget større vandreservoir i bunden. Blåbærrene var lidt samme historie. Nogle bær kunne reddes, men de fleste får fuglene i år. Blev dog enig med mig selv om at tørrede blåbær da måtte kunne bruges til noget. Og svaret kom i en flaske: Snaps! De tørre bær får en chance til med et skvæt sprit...måske viser det sig at være det bedste der kunne ske for dem?

De sidste farveklatter...

Billede
...inden det sorte, brune og grå tager over! Heldigvis er der nogle dage endnu, men for os der elsker de lyse dage er det dystre udsigter :-) Men så har man heldigvis sådan nogle små fætre som Zennia. Det er nogle jubeloptimister, som jeg såede lidt for sjov. Men nu lyser de vældigt op med deres kække farver (ikke så farve koordineret med resten af haven, men det ser jeg stort på lige nu). Andre bidrager også til festen: Violfrøstjernen Hewits Double er nu helt foldet ud og langt om længe er der kommet et par blomster på Hortensiaerne. Kæmpe Jernurten, Purpursolhatten og de Stolte Kavalerer giver også nogle ordentlige farvesplat i alt det grønne. ...så i virkeligheden er der vist masser at nyde endnu derude?

Æbler - årets første høst

Billede
Pludselig er det blevet sensommer og uden at jeg rigtigt har bemærket det, har æblerne stille og roligt vokset sig større og større og fået fine røde kinder. På denne tid er de jo så også dækket bag et tæppe af stauder, så jeg var ganske imponeret da jeg kom over på den anden side af "hækken" og så hvor mange æbler de bærer i år. Havde egentlig ikke regnet med noget særligt, for foråret var lidt fattigt på insekter hos os. Faktisk var jeg ude og lege bi, med en lille pensel fra blomst til blomst. Man kan vel næsten sige at disse æbler er mine "børn" så? Viser lige et billede af blomsterne fra i foråret... Selve espaliererne begynder også at tage form. Jeg får hele tiden at vide, at de træer jo ikke har gode betingelser, sådan klemt fra den ene side af stauderne. Jeg må så (igen) minde folk om at træerne IKKE er der for frugternes skyld - de skal kun give så mange frugter, at vi har lidt at gumle på her i efteråret. Træerne er derimod sat for at danne en tynd &qu

Åben have hos Tante Grøn

Billede
Det er jo en fantastisk sommer vi har i år! Danmark er bare et smukt land - især på denne årstid. Så det er bestemt ingen straf at tilbringe et par timers kørsel gennem landskabet, når man kan nyde sceneriet udenfor undervejs. Det gjorde vi i lørdags, hvor Tante Grøn havde annonceret "Åben Have" i den skønne have på Mors. Havde ikke set den før, og blev lidt overrasket over at den ikke var større...alligevel var der gået et par timer inden vi tog afsked igen i indkørslen! For der var masser af rum i denne have som skulle opdages og udforskes. Hele tiden nye planter, der dukkede op. Hele tiden små detaljer, der fangede blikket. Det er de forhåndenværende materialer, der bruges til havens elementer som pergolaer, låger og andet godt. Og de er tydeligvis fabrikeret af en handyman og er utroligt kreativt lavet og med stor fornemmelse for rum. Der en intimitet og.... ja, HYGGE! Hele tiden dukker der nye kroge op hvor man liiiiige kan sætte sig ned på den bænk eller stol, der

Humlemagasinet - 2. del

Billede
Som lovet vil jeg også vise de mere farverige sider af Humlemagasinets have (park!) Lægger ud med en gentagelse af det første billede fra sidste indlæg. Men denne gang vil jeg henlede opmærksomheden på de flotte rafter med humle (naturligvis). De flankerer en sti kantet med lavendel og rækker med pæoner og dahlia. De første afblomstrede, de sidste endnu ikke startet! Vil - og kan - ikke remse plantenavnene op (de har som princip ikke planteskilte ved planterne!). Så det er vist bare at læne sig tilbage og lade billederne tale for sig selv. Som det vil fremgå er det stilmæssigt en lidt rodet affære. Desuden BEHØVEDE det ikke være så stort...der tilstræbes helt tydeligt en storladen gestus, som var det en have til et slot eller større herregård. Men det er slet ikke nødvendigt - der kunne skabes samme stemning på meget mindre areal og man ville ikke få følelsen af at der skal "fyldes ud" med "noget". Men det oser af skaberglæde og kærlighed til haver og blomster,

Humlemagasinet - Hæk tema!

Billede
Her i sommer besøgte jeg Humlemagasinet på Fyn for at se deres have. Den viste sig nu at have dimensioner af en park - ganske imponerende, når man tænker på at det er etableret indenfor ganske få år. God inspiration for os, der stadig mangler at få råderum over en have, der kan rumme de fleste havedrømme: Man kan nå langt inden pensionen, så det kan nåes endnu! Denne have er struktureret af en række hække, der på fin vis danner rum. Og rum i rum. Som sådan er det næsten én stor opvisning i hvad man kan opnå med hække: Klippet i bløde, organiske former, stramt klippet som snorlige rammer om roser og andet godt; i klassiske, geometriske figurer som kegler og kugler; i cirkelslag og trimmet minutiøst som i Dronning Ingrids monogram. Og måske mest facinerende: klippet i form som arkitektoniske elementer: en hule eller levende pavillion; en port eller en bue. De fleste gængse planter er repræsenteret: bøg, taks, liguster, lavendel, buskbom.  Sidstnævnte desværre hårdt ramt af "

Hovedbedet i august

Billede
En lille status...Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke tilfreds! Sidste år synes jeg bedet var blevet for rodet, så jeg samlede nogle af de markante planter i større grupper, f.eks. Kugletidslen. Den strategi synes jeg ikke har virket. Godt nok er der ikke en masse oveni hinanden, men til gengæld hakker grupperne bedet op i små dele. Det var jo  ikke meningen - skal netop opleves som én stor masse, med gentagelser, der giver en vis rytme. Udfordringen er jo at bedet er langt (17 meter) og smalt (fra omkring 80 cm i den ene ende til ca. 1,5 m i den anden). Så det skal både virke når man kigger på langs af det og når man ser lige ind i bedet. Derfor arbejder jeg med at få så meget dybde i bedet, ved at forstærke perspektivet så meget som muligt. Men det skal også bibrinnge en masse farve til haven - og det har manglet i år: Det er meget grønt i grønt. Godt nok mange forskellige strukturer i løvet, men ikke nok variation i farve. Og slet ikke nok i blomster! Det skyldes bl