HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Om sommeren er det en stor glæde at høste frugterne af den investering man har lavet tidligere : sået frø, beskåret eller plantet om. Det samme oplever jeg her om vinteren hvor jeg nu kan have glæde af de ting jeg fik samlet i tide i løbet af året. Her bla. hovedingrediensen i årets Julesnaps: Gran! Fik ikke taget billeder af det... men er blevet god til at huske at få høstet gran, egeknopper og andet godt når sommerhuset bliver åbnet omkring april/maj. Det skal være de helt friske, limegrønne skud på granen du bruger. Fyld et sylteglas halvt op med skud og hælder Brøndum (eller vodka) på til det er dækket og lige flyder lidt. Her trækker det i en 3 ugers tid inden skuddene filtreres fra og essensen stilles væk til ...NU! Til julesnapsen laver jeg en blanding - en julesnapsessens - som efterfølgende tyndes op med Brøndum Klar. Du kan se opskriften i indlægget fra sidste år her.

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne. Træet her i november Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det er u

Jo, der er stadig liv i haven selvom vi nærmer os den første rigtige vintermåned. Hvidløgene har allerede skudt - er nu 10-15 cm høje. Er ikke sikker på det er en god ting? Tulipanerne i plantekasserne er også begyndt at titte frem. De er jo lagt i de gamle plantesække, så de ligger jo ikke så dybt - mon de klarer vinteren når er begyndt at spire? Men der er så også en del af "de gamle" der ikke vil give efter for kulden endnu: Et par hornvioler har bevaret optimismen og står og lyser op mod al den sorte jord. Mandstro har skudt igen efter jeg klippede den ned - og er vist mere blå end den var i sommer? New Dawn er virkelig en flittig rose - selv med det barske vejr her på disse kanter kommer den med nye knopper og de ser endda ud til at folde sig ud. Sidst - men ikke mindst - lavendel! Med duft og det hele - i november...fantastisk!

Nu skifter naturen gear og i den proces kaster træer og buske deres blade,  godt hjulpet af vejr og vind. I den sidste tid: VOLDSOMT vejr og MEGET vind! Resultatet har ligget i en uges tid i indkørslen i en nydelig stak - en skøn blanding af blade, kviste og smågrene. Nu kunne man jo køre det direkte til grenpladsen. Men jeg plejer at bruge efterårets blade til at beskytte roser, potter og andre planter, der må klare sig gennem vinteren udendøre. Så det har jeg også gjort i år. Men jeg har den seneste tid også set flere steder på nettet hvor afklip, blade og smågrene er blevet forvandlet til fine kugler. Så det måtte jeg jo også prøve! Fik lavet 2 flotte kugler - helt enkelt! Man tager en klump blade, binder sammen med ståltråd, lægger blade på og vikler mere ståltråd om. Vi kan vist godt være enige om at alle kan være med her, ikk? Det eneste det kræver er blade nok! Men fik som sagt også fyldt blade i krukker og o

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven. Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge: 1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm. 2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring! Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu? Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næs

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der. Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød. Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag. Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven o

 I sommer havde jeg et "uheld" med min potte med brombær - den tørrede ud! Nu kunne man jo sige at jeg da bare skulle putte den i jorden i stedet for at lade den stå i en potte. Men det er en fritidshave og det betyder blandt andet at de planter der bor i haven helst ikke må få frit løb...og brombær er jo nogle hidsige nogle når der gælder om at brede sig. Nu er der godt nok tale om en rimelig tam en af slagsen..og tornfri. Men alligevel - vil ikke lige tage chancen. Desuden giver den nuværende løsning mulighed for at rykke lidt rundt på den afhængig af sol og vind. Hvor den sidste er en væsentlig spiller her ude ved kysten! Men altså er der en risiko for udtørring. Har ellers konstrueret et indbygget vandreservior i mine potter, men det var så ikke nok, da de måtte klare sig selv i 3 uger i den aller tørreste periode. Heldigvis overlevede brombærplanten (mod alle odds), og jeg lovede den at jeg nok skulle potte den om her i efteråret, så den fik en større potte. Jeg er nem