Opslag

Den Geografiske Have

Billede
Det ER tidligt på året - især efter dette forår. Alligevel var det en positiv overraskelse at se Den Geografiske Have i Kolding for nogle dage siden. Blomstrende buske og træer i  massevis - især rhododendron og azalea. Kan sagtens forestille mig at det bliver et fantastisk skue til sommer, når alt alle stauder og roser er på sit højeste. Glæder mig til et gensyn med denne park igen på et senere tidspunkt.

Blomstrende æbleespalier

Billede
Nu blomstrer æbletræerne igen - med masser af smukke hvide blomster i klaser på grenene. Er dog lidt bekymret for bestøvningen - har næsten ingen insekter set i de sidste uger. Ved ikke om det er vejret eller at markerne bliver sprøjtet i øjeblikket... Så jeg har overvejet selv at lege bi, med en lille pensel. Men det må vente til den kuling vi er udsat for lige nu, løjer af!

RØDT CHOK!!!

Billede
Et forfærdeligt syn mødte mig da jeg kom til Ballum for nogle uger siden. 2/3 af tulipanerne i bedet var RØDE!!! De skulle alle være blå-lilla Blue Parrot - det er de så altså ikke... Det er formentlig dem fra sidste år... kan huske at jeg syntes de var lige lovligt rød-rosa i det. Men de var altså ikke SÅ røde (tror jeg). Godt nok blev de afbleget af solen - men alligevel... Det er en ommer. De skal op - enten i krukker næste år, eller under æbletræet. Har nu fabrikeret en række blå pinde jeg kan bruge til at markere hvor næste års batch af tulipaner skal lægges ned som erstatning for disse røde djævle. Nå, egentlig er de jo meget flotte... men væk skal de!

Flere altan-tulipaner

Billede
De flotte Blue Parrot tulipaner er nu også ved at folde sig ud - og de er bare skønne. En fin støvet mørk rosa der gør sig så godt i forårssolen. Den høje krukke har vist sig at være et godt valg - ser vældigt godt ud med alle de strittende grønne stængler.

Endelig tulipaner på altanen...

Billede
...og nogle fantastiske af slagsen. Det er Blue Diamond - og de er dejlige! Desværre er det kun 7 ud af 10 løg der har spiret. Og placeringen på gulvet på altanen har gjort dem så ranglede at regnen og blæsten sidste weekend fik dem til at lægge sig. Har lavet et lille støtte stativ til dem så de kan holde hovederne oppe. Men blomsterne er fantastiske, næsten som udfoldede roser.

Vovestykke

Billede
Har sat frølingerne ud på altanen for at hærde - og mindre risiko for udtørring, end hvis de stod og bagte i solen i vinduet... Alt imens jeg er draget på ferie... Håber de får vand nok. Det skulle de efter vejrudsigten få. Men er nu lidt bekymret. Bemærk syrenen - den er ved at springe ud!

Mere såning! Og så i køleskab...

Billede
Ja, det er måske lidt sent at så - men det hele er jo lidt forsinket i år. Så jeg har sået kvan  og Zinnia elegans. Bakken er egentlig tiltænkt dild - og det skal der nok komme i den næste runde. Hele bakken står nu i køleskabet - kvan er nemlig en kuldekimer og skal have en omgang kulde for at spire. Så derfor: Køleskab!