Opslag

Vi trænger til farver!

Billede
Det blev lidt for trist at se alle de visne og brune farver på bloggen, så jeg har dykket ned i arkivet og fundet noget der kan give lidt kulør. Hornvioler er fantastiske!

Beskæring af lavendler

Billede
Så er årets slagtning af lavendler klaret. Det skærer altid i hjertet når jeg klipper i dem, men skal så blot huske på at de bliver tættere og blomstrer flottere når man husker at gøre dette. Tidligere har jeg klippet dem primo marts, men det har været for koldt i år. Har klippet dem hårdt tilbage, især lands stenkanten - nu må vi se om de klarer den. Efter beskæring - hjørnet ud mod vejen blev taget efter kaffepausen... Før beskæring - det er måske lidt svært at se hvad der er hvad. Men det grå 'uldne' langs gruset er lavendlerne...

Årets første udplantning

Billede
Så kunne jeg ikke dy mig længere - måtte få hornviolerne i jorden. De er jo heldigvis også hårdføre nok til at klare lidt frost.

Endelig lidt farver!

Billede
Så skete det! Tete-a-tete'rne er sprunget ud og bidrager med noget tiltrængt farve på altanen. Mere af det, tak!

Lidt årstidsbilleder her fra starten af april

Billede
Så er aftenerne endelig blevet synligt længere. Er SÅ dejligt! Her ses aftenstemning på vejen gennem engene på vej mod Randerup. Marken hos naboen er nu også blevet pløjet - også et forårstegn - selv om det er lidt trist at se på den sorte jord.

Kunstklinkning!

Billede
En af krukkerne med Sankhansurt sprængte desværre her i vinter. Æv! Men det var dog en revne der delte krukken i to fine dele, så jeg har forsøgt mig med at lime den sammen igen. Med planten i! Lidt af et kunststykke, men kunne ikke lige overskue at skulle deponere indholdet mens det stod på. Nu ligger krukken i pres og vi håber det bedste! Update: Sådan blev resultatet...synlig revne og ikke helt vandtæt. Men ok hvis den kan holde sammen en tid endnu. Tilfreds!

Jordens frugter - og andet...

Billede
Det er ikke småting vi har samlet op af skrammel der 'vokser' op af jorden her. Mange hilsner fra fortiden, som feks. denne porcelænsfigur. Utroligt,  ikke?