Opslag

Viser opslag med etiketten forhave

SÅ KOM FORHAVEN PÅ PLADS

Billede
Yay! Så blev det plantetid! Det er altid vildt spændende når man får lov at kaste en masse planter i jorden. Fokus her i bedene har været på at få flere stedsegrønne indslag, få planter der blæst og planter der tåler delvis skygge. Visionen har været bede som giver associationer om skovbryn, den zone som er mellem det lysåbne og det skyggefulde. Sådan er bedenes placering nemlig, hvor skyggen fra huset vil vandre hen over dagen. Jeg slog til da der var tilbud på kugler af buskbom...selv om jeg egentlig har været lidt tilbageholdende med at indføre nye planter af frygt for at sprede den ækle buskbomsyge. Men altså...når der er tilbud bliver jeg jo altid svag. Til de øvrige planter valgte jeg også at købe mange billige små planter frem for enkelte store. Det er min erfaring at det kan svare sig at få dækket jorden hurtigst muligt for at undgå ukrudt. Og jeg vil også forvente at nogle planter viser sig at være "fejlcastede" og skal skiftes ud, og så er det rart at man tør fjer

OPERATION FORHAVE DEL 2

Billede
Jeg anlægger nye bede i forhaven . Et bed er jo ikke et bed uden jord. Jeg har jo ikke rigtigt noget sted at tage den slags fra, så jeg måtte købe noget. Det har jeg nu også haft god succes med, så fint nok med mig. Jeg valgte igen Dalby Muld fra Bilka og havde nøje fået bestillingen afpasset med at jeg ville kunne bruge nogle dage med at få fyldt og tilpasset bedene. Men der kom ingen jord. Og ingen besked om, at der ikke kom nogen jord. Skrev til Bilka. Ringede til Bilka. Lad os bare sige, at den del af forretningen ikke var på sit ypperste i de dage. Og så en morgen stod der pludselig 2 paller med jord udenfor. (Ikke placeret der hvor det var aftalt med vognmanden, men det var jo svært at gøre noget ved efterfølgende). F.....k de var store! Sidst jeg fik leveret samme kvantum kom de i lavere sække, som jeg kunne skovle fra ud fra åbningen fra toppen. Det var ikke muligt fra disse høje krabater. Heldigvis er dette Ballum, og de gode naboer havde med bekymring set de store sække,

OPERATION FORHAVE 1.del

Billede
Liv i forhaven. Det har været længe undervejs. Naboerne har undret sig over mystiske opstillinger af sten (mine prøveafmærkninger af længde og bredde af bede). Så forsvandt stenene - for blot at dukke op igen et halvt år senere. Nu er spændingen så udløst: forhaven er nu udstyret med to højbede i cortenstål, og de passer bare perfekt.  Bedene kom i samlesæt og er egentlig blot rammer - der er ingen bund i dem. Jeg KUNNE have valgt at forsænke dem i belægningen, men jeg valgte i stedet at sætte dem ovenpå belægningen og plukke sten op indenfor rammen så vand kan løbe væk og fugt suges op...efter hvad årstiden byder. Der blev også lavet små huller i belægningen på indersiden af bedene. Dels for at regnvand fra taget lettere kan trænge væk, dels for at give plads til en lille overraskelse :-) Lige nu har bedene "stålfarve", men de vil hurtigt ruste og få dem smukke røde farve, som bare klæder det gamle hus så godt. Er du på INSTAGRAM? Du kan følge mig de

Ny brolægning - nu piller jeg den op!

Billede
Her i sommer har vi fået lavet en  vældigt fin pigstenbelægning  langs fronten af huset. Den har nu udstået sin prøvetid, og den ser ud til at ligge fint. Det samme gør stenmelet i fugerne - der har næsten ikke skullet fyldes efter. Flot arbejde! Så nu piller vi den op igen. HVAD!? tænker du måske? Det kan jeg godt forstå, men jeg har hele tiden ønsket at stenbelægningen skulle tilføres noget levende. Mine erfaringer med beplantningen langs husmuren, før den nye belægning, er så gode at jeg vil plante noget igen. Dog ikke op ad muren og dog ikke i hele facadens længde. Jeg begrænser mig til lavendler - hvor der før var Hasselurt, Stokrose, Kærmindesøster... og lavendler. Jeg ser for mig, at der med en fast rytme, skal stå en blomstrende lavendeltue, formet som en kuppel, midt i belægningen. Planterne er købt for nogen tid siden og valget faldt på HIDCOTE GIANT. Med det milde kystklima her, har den en chance for at være stedsegrøn og den bliver rimelig stor, med lange aks m