Opslag

Viser opslag med etiketten Ridderspore

Riddersporer i blomst...mens vi venter...

Billede
Sådan kan det se ud i maj måned.... tvivlsomt om vi når det i år! Dejlige riddersporer i industrielle mængder ved Sønderskov en skøn majdag i 2005. Vi længes mod forår!

Lidt shopping på vej på påskeferie

Billede
Det er meget sjældent jeg har mulighed for at shoppe i Bilka - men nu bød der sig en mulighed på vejen på påskeferie. De havde nemlig hornvioler - og endda på tilbud! Sidste år ledte jeg højt og lavt efter dem, men de var ikke til at opdrive på disse kanter. Så nu slog jeg til! Og fik så lidt stauder med i købet - de der Claus Dalby anbefaler. For selv om min Purpursolhatfrø ser ud til at spire vil jeg gerne helgardere lidt med nogle "færdige" planter. Og de var så OGSÅ på tilbud!  Der røg så også lidt andet i kurven: Ridderspore og Katteurt. Man bliver jo fristet! Nu er problemet så temperaturen udenfor...er bange for at det kunne fryse i skuret - og at have planterne udenfor er udelukket. Og da slet ikke i jorden. Havde nok håbet at det var her i påske at der skulle ske noget i haven, men sådan bliver det ikke i år. Har i stedet rigget til oppe på loftet i det uopvarmede værelse. Der er (vistnok) frostfrit!

Haven i oktober

Billede
Her lidt opdate: Vi har høstet æblene - her i sidste omgange var der hele 5 stk! Til gengæld har et af træerne kvitteret med blomster - hvem sagde global opvarmning? Her i efterårsferien er der blevet ryddet op i urtebedet - den store staudeflytning og nedlægning af løg må vente, for der er stadig fuld knald på planterne og stadig masser af blomster. Så hvem kan nænne at klippe det ned og grave op? Forårsblomst i oktober   Bredbladet persille (nederst) - flyttet til vinteropbevaring fra plantesæk til bedet. Ovenover ses dilden, der langt om længe fik liv.   Sanering af bed: Løvstikken er der kun en 1/3 tilbage af. Resten har fået et nyt hjem hos Christa. Det samme har den russiske estragon. Den franske estragon fra Mikael har nu fået mere plads at vokse på. Mynten fra Mikael er blevet sat i bur, som flere af de andre mynter - den viste sig at have en voldsom lang rod gennem hele bedet- det stopper nu! De to rosmarin er blevet sat i potter og vil tilbringe vinteren

Haven i juni

Billede
Violfrøstjernerne er nu over 2 meter høje! Sibirsk Iris, Storkenæb, Ridderspore, Fingerbøl.  Storkenæb vælder ud over stenkanten.  Hortensia er sat alvorligt tilbage i år. Men kommer nu med skud fra bunden. Haven begynder at blomstre for alvor her midt i juni! De blå Storkenæb er på sit højeste og Ridderspore og Fingerbøl har skudt de flotte, ranke blomsterstande i vejret.