Opslag

Viser opslag med etiketten Katteurt

Lidt shopping på vej på påskeferie

Billede
Det er meget sjældent jeg har mulighed for at shoppe i Bilka - men nu bød der sig en mulighed på vejen på påskeferie. De havde nemlig hornvioler - og endda på tilbud! Sidste år ledte jeg højt og lavt efter dem, men de var ikke til at opdrive på disse kanter. Så nu slog jeg til! Og fik så lidt stauder med i købet - de der Claus Dalby anbefaler. For selv om min Purpursolhatfrø ser ud til at spire vil jeg gerne helgardere lidt med nogle "færdige" planter. Og de var så OGSÅ på tilbud!  Der røg så også lidt andet i kurven: Ridderspore og Katteurt. Man bliver jo fristet! Nu er problemet så temperaturen udenfor...er bange for at det kunne fryse i skuret - og at have planterne udenfor er udelukket. Og da slet ikke i jorden. Havde nok håbet at det var her i påske at der skulle ske noget i haven, men sådan bliver det ikke i år. Har i stedet rigget til oppe på loftet i det uopvarmede værelse. Der er (vistnok) frostfrit!